Six City Stompers - Miss Floridor ****
CALIBRATED
Der er orkestre, der fungerer bedst på en scene og så er der orkestre der fungerer bedst på plade. Six City Stompers beviser på deres andet album "Miss Floridor", at der er også er orkestre, der formår at kombinere en energisk live-energi (ca. 250 gigs er det indtil videre blevet til!) med en fremragende og på mange måder ganske poleret studielyd (uden berøringsangst for overdubs og effekter) . Det i sig selv er faktisk en kombination, der er original ligesom orkestrets udtryk i øvrigt.
Inspirationen og en del af materialet er hentet i og omkring New Orleans Funken, hvor bl.a. kunstnere som Dr. John længe har hørt til mine personlige favoritter. Men der er også en hel del originale kompositioner. Musikken balancerer mellem vokalorienterede fortællinger - hvor frontfigur Mads Mathias synger med en fin, klar og flot intonerende stemme, der sine steder minder om Jamie Cullum, men mest af alt afslører en ungdommelig let og optimistisk crooner - og instrumentale numre, der afslører et orkester, der ikke bare er fremragende sammenspillet, men også består af helt ekstremt dygtige musikere. Tag f.eks. et nummer som "Christopher Columbus", der på fornemmeste vis demonstrerer, at synkoper og tværgående underdelinger kan spilles med lethed og uden at det bliver fortænkt.
I det hele taget synes "lethed" at være kodeordet. Arrangementerne er simple uden at være banale og tonen hos alle blæserne (Mads Mathias på saxofoner, Peter Marott på trompet/flygelhorn og Peter Rosendahl på flugabone) er luftig, men med klare ansatser og fine nuancer i betoningerne i improvisationslinjernes mange underdelinger. Og så swinger rytmegruppen fornemt - ikke mindst på grund af Regin Fuhlendorfs eminente strengespil.
Repertoiremæssigt synes jeg personligt at de originale kompositioner virker mest tiltalende - måske fordi der ikke er alle mulige andre kunstnere at danne referencer til. Særligt den indledende "Miss Floridor" og den småfrustrerede "No Booty Yet" (i øvrigt med et skønt "øl-kor") rammer både musiker-, lytter- og ikke mindst dansenerven hos undertegnede. Det gør den bluegrass-/countryinspirerede afsluttende "I'll Fly Away" (A.E. Brumley) i øvrigt også - den er en lille perle.
"Miss Floridor" er et rigtigt sommeralbum, der lægger op til dans og glade dage, spillet af musikere, der er fast forankret i trad jazzen og server den med en ungdommelig nerve, der gør udtrykket originalt.
Køb/bestil her
Der er orkestre, der fungerer bedst på en scene og så er der orkestre der fungerer bedst på plade. Six City Stompers beviser på deres andet album "Miss Floridor", at der er også er orkestre, der formår at kombinere en energisk live-energi (ca. 250 gigs er det indtil videre blevet til!) med en fremragende og på mange måder ganske poleret studielyd (uden berøringsangst for overdubs og effekter) . Det i sig selv er faktisk en kombination, der er original ligesom orkestrets udtryk i øvrigt.
Inspirationen og en del af materialet er hentet i og omkring New Orleans Funken, hvor bl.a. kunstnere som Dr. John længe har hørt til mine personlige favoritter. Men der er også en hel del originale kompositioner. Musikken balancerer mellem vokalorienterede fortællinger - hvor frontfigur Mads Mathias synger med en fin, klar og flot intonerende stemme, der sine steder minder om Jamie Cullum, men mest af alt afslører en ungdommelig let og optimistisk crooner - og instrumentale numre, der afslører et orkester, der ikke bare er fremragende sammenspillet, men også består af helt ekstremt dygtige musikere. Tag f.eks. et nummer som "Christopher Columbus", der på fornemmeste vis demonstrerer, at synkoper og tværgående underdelinger kan spilles med lethed og uden at det bliver fortænkt.
I det hele taget synes "lethed" at være kodeordet. Arrangementerne er simple uden at være banale og tonen hos alle blæserne (Mads Mathias på saxofoner, Peter Marott på trompet/flygelhorn og Peter Rosendahl på flugabone) er luftig, men med klare ansatser og fine nuancer i betoningerne i improvisationslinjernes mange underdelinger. Og så swinger rytmegruppen fornemt - ikke mindst på grund af Regin Fuhlendorfs eminente strengespil.
Repertoiremæssigt synes jeg personligt at de originale kompositioner virker mest tiltalende - måske fordi der ikke er alle mulige andre kunstnere at danne referencer til. Særligt den indledende "Miss Floridor" og den småfrustrerede "No Booty Yet" (i øvrigt med et skønt "øl-kor") rammer både musiker-, lytter- og ikke mindst dansenerven hos undertegnede. Det gør den bluegrass-/countryinspirerede afsluttende "I'll Fly Away" (A.E. Brumley) i øvrigt også - den er en lille perle.
"Miss Floridor" er et rigtigt sommeralbum, der lægger op til dans og glade dage, spillet af musikere, der er fast forankret i trad jazzen og server den med en ungdommelig nerve, der gør udtrykket originalt.
Køb/bestil her