Simon Spang-Hanssen Brasil Quintet ***

HUSET 07.02.2012 

FOTO: (c) Malthe Ivarsson, www.maltphotography.com

Vinterjazz har nu gennem en årrække haft ret markant vokseværk og igen i år er udbuddet af både store og små koncerter med alt fra lokale til internationale stjerner meget imponerende. I København er der denne tirsdag mulighed for at høre adskillige koncerter krydret med mulighed for at afslutte en aften i jazzens tegn på La Fontaine hvor jazzeliten mødes for at hylde en af landets mest traditionsrige klubber.

Jazzstjerner.dk er på besøg på Husets 1. sal hvor Simon Spang-Hanssen præsenterer sin Brasil Quintet, der udover ham selv på alt-, sopransax og fløjte består af Mariane Bitran (fl), Ricardo Fiúza (p), Enéias Xavier (b) og André “Limao” Queiroz (dr).

Kvintetten indleder koncerten med kapelmesterens egen "Aquela Noite". Det bliver en ganske energisk start hvor særligt mod- og medspillet mellem saxofon og fløjte fungerer fornemt ligesom Simon Spang-Hanssens solospil er teknisk velfunderet, med masser af rytmiske underdelinger og løb.  Også pianist Ricardo Fiúza får lov til at udfolde sine improvisatoriske egenskaber og afslører en lidt hård, kontant stil, der sine steder minder om Michel Camillos måde at håndtere tangenterne på - masser af energi, men dog med relativt få nuancer i anslaget.

Et af første sets højdepunkter er den efterfølgende genfortolkning af Jobims "Estrada Do Sol". Både bassens indledning og det efterfølgende etablerede, lidt dovne groove swinger fornemt, ligesom den klanglige dimesnion med altfløjtens og klaverets unisone temapræsentation er meget original med sopransaxen som en yderligere farve.

Siden følger bl.a. "Nave Espacial", der med sit skæve groove er velvalgt i forhold til koncertens dramaturgi samt et nyt Biltran-nummer, der indledes af en dejlig, frit fabulerende intro samt et fint, sangbart tema med to fløjter og som trods enkelte lidt løse overgange fungerer ganske godt.

Settet afsluttes energisk af nummeret "Moonstruck", der bl.a. i kraft af sin harmoniske struktur nærmest fremstår som en uptempo latin blues og afrunder et fint set, hvor den lydmæssige balance måske savner lidt finjustering. Særligt bassen fremstår måske en anelse kraftig og lettere udistinkt i sin equalisering. 

Måske er det tilfældigt, men med andet sets start samles udtrykket noget mere og lydniveauerne fungerer bedre. Det bliver til en frit fabulerende sopransax intro med meget musikalske, velspillede og afdæmpede trommer i settets indledende nummer, som har et næremest nomade-agtigt vuggende groove. Det hører - ikke mindst i kraft af den fine dynamiske variation i forhold til resten af koncerten - til aftenens højdepunkter bl.a. fint forløst i en fornem trommesolo.

De efterfølgende numre, som bl.a. byder på kompositioner af både Mariane Bitran og bassist Enéias Xavier samt den afsluttende hurtige samba "Porto Allegre" afslører et orkester, der består af fornemme instrumentalister og serverer musik, der er rytmisk og tematisk stærk og som bl.a. i samspillet mellem fløjte og sax byder på en ganske original sound. Til gengæld savner man som lytter periodevis, at udtrykket bliver en anelse mere nuancerigt (f.eks. med hensyn til det dynamiske), ligesom man i den valgte stilistiske ramme kunne ønske sig en mere udtalt og gerne mere synlig og udadvendt kontakt mellem musikerne. På mange måder sidder man tilbage med en fornemmelse af en dejlig koncert, der dog kun periodevis får forløst ensemblets og materialets fulde potentiale - måske også fordi det er den første koncert på en lille uges turné.