Saxopaths - Pathology ****
SABELLA MEDIA
I 2012 havde Saxopaths 20 års jubilæum. Dét i sig selv er en præstation. Ikke alene kræver det, at det fælles arbejde rummer en indlysende musikalsk substans både ud fra musikernes og lytternes perspektiv, det kræver også at man vil og tør komme hinanden ved som mennesker, at man lærer hinanden at kende på godt og ondt. Det har Saxopaths turdet og netop det faktum stråler ud af deres tredje album "Pathology", der er gennemarbejdet med en grundighed, der gør titlen som stammer fra lægevidenskabens verden ære.
Alle numrene på pladen - med undtageles af den russiske folkemelodi "Bandura" og pastichen over "Godfather"-temaet - er komponeret og arrangeret af Kristoffer J. Rosing-Schow. Melodierne er smukke, sangbare og både harmonisk og rytmisk udfordrende uden at miste en umiddelbar tilgængelighed. Tilsvarende gør sig gældende for arrangementerne, der samtidig er udarbejdet med en imponerende forståelse for både dynamiske virkemidler og instrumenternes klanglige og tekniske muligheder. Derfor bliver den specielle besætning med fire så nært beslægtede instrumenter ikke til et aspekt, der på nogen måde forhindrer, at udtrykket bliver både dynamisk, varieret og mangefacetteret.
Musikerne på pladen er alle ganske fremragende på det individuelle niveau, men udgivelsens hovedattraktion er sammenspillet. Tag for eksempel det første nummer "Macedonean Madness" - en balkaninspireret, ostinatpræget tour de force, der simpelthen bare swinger formidabelt og vidner om, at de fire saxofonister behersker det rytmiske parameter lige så godt som f.eks. det melodiske eller det klanglige. Sidstnævnte kommer smukt til udtryk i de to ballader "Hopenhagen" og "Bandura" hvor Saxopaths også viser en fin sans for intonation og klanglig egalitet i ensemblespillet.
Den lydmæssige produktion er også ganske fremragende, først og fremmest fordi kvartetten i Testrup Højskoles koncertsal har fundet et rum, der klæder musikken fornemt. Men også mix (Saxopaths/John Fomsgaard) og masterering (Jørgen Knub) er afviklet med stor sans for både ensemblets klang som helhed og de enkelte medlemmers særpræg, således at det er lykkedes at bevare det nærvær samt den varme, der ligger i Saxopaths' samspil.
Endelig er der den visuelle del af udgivelsen. Her er albummet indpakket i en A3-collage med billeder og tekst, der præsenterer orkestret i alt fra biografiske skister, "saksofonnørderi" med info om instrumenter, mundstykker mm., fotos og alskens historier, der viser forskellige sider af kvartetten og dens medlemmer. Det er godt fundet på og befriende at få alle disse vinkler uden at skulle side foran en computerskærm og "surfe" på en webside. Collagen er smukt sat op af grafikeren Peter Freltoft.
"Pathology" er en udgivelse, der emmer af nødvendighed, humor og gedigent musikalsk håndværk - en plade, der er let tilgængelig allerede fra første gennemlytning, men som i den grad også kæler for detaljerne. Det giver lytteren den dybde i udtrykket, som gør, at man bliver bevæget.
I 2012 havde Saxopaths 20 års jubilæum. Dét i sig selv er en præstation. Ikke alene kræver det, at det fælles arbejde rummer en indlysende musikalsk substans både ud fra musikernes og lytternes perspektiv, det kræver også at man vil og tør komme hinanden ved som mennesker, at man lærer hinanden at kende på godt og ondt. Det har Saxopaths turdet og netop det faktum stråler ud af deres tredje album "Pathology", der er gennemarbejdet med en grundighed, der gør titlen som stammer fra lægevidenskabens verden ære.
Alle numrene på pladen - med undtageles af den russiske folkemelodi "Bandura" og pastichen over "Godfather"-temaet - er komponeret og arrangeret af Kristoffer J. Rosing-Schow. Melodierne er smukke, sangbare og både harmonisk og rytmisk udfordrende uden at miste en umiddelbar tilgængelighed. Tilsvarende gør sig gældende for arrangementerne, der samtidig er udarbejdet med en imponerende forståelse for både dynamiske virkemidler og instrumenternes klanglige og tekniske muligheder. Derfor bliver den specielle besætning med fire så nært beslægtede instrumenter ikke til et aspekt, der på nogen måde forhindrer, at udtrykket bliver både dynamisk, varieret og mangefacetteret.
Musikerne på pladen er alle ganske fremragende på det individuelle niveau, men udgivelsens hovedattraktion er sammenspillet. Tag for eksempel det første nummer "Macedonean Madness" - en balkaninspireret, ostinatpræget tour de force, der simpelthen bare swinger formidabelt og vidner om, at de fire saxofonister behersker det rytmiske parameter lige så godt som f.eks. det melodiske eller det klanglige. Sidstnævnte kommer smukt til udtryk i de to ballader "Hopenhagen" og "Bandura" hvor Saxopaths også viser en fin sans for intonation og klanglig egalitet i ensemblespillet.
Den lydmæssige produktion er også ganske fremragende, først og fremmest fordi kvartetten i Testrup Højskoles koncertsal har fundet et rum, der klæder musikken fornemt. Men også mix (Saxopaths/John Fomsgaard) og masterering (Jørgen Knub) er afviklet med stor sans for både ensemblets klang som helhed og de enkelte medlemmers særpræg, således at det er lykkedes at bevare det nærvær samt den varme, der ligger i Saxopaths' samspil.
Endelig er der den visuelle del af udgivelsen. Her er albummet indpakket i en A3-collage med billeder og tekst, der præsenterer orkestret i alt fra biografiske skister, "saksofonnørderi" med info om instrumenter, mundstykker mm., fotos og alskens historier, der viser forskellige sider af kvartetten og dens medlemmer. Det er godt fundet på og befriende at få alle disse vinkler uden at skulle side foran en computerskærm og "surfe" på en webside. Collagen er smukt sat op af grafikeren Peter Freltoft.
"Pathology" er en udgivelse, der emmer af nødvendighed, humor og gedigent musikalsk håndværk - en plade, der er let tilgængelig allerede fra første gennemlytning, men som i den grad også kæler for detaljerne. Det giver lytteren den dybde i udtrykket, som gør, at man bliver bevæget.
