Sarah Elgeti Quintet - Into The Open ****

YOUR FAVOURITE JAZZ
Med "Into The Open" debuterer tyskfødte Sarah Elgeti som frontfigur for sin egen kvintet bestående af Marianne Markmann Eriksen (alt- og barytonsax), Christian Bluhme (guitar), Jens Kristian Andersen (bas) og Thomas Præstegaard (trommer). Derudover gæsteoptræder både Ben Besiakov og Mikkel Uhrenholdt.
Lad det være sagt med det samme: Der er ikke alene tale om en fin kvintet, men også en fin debut af og med musikere, der har noget på hjerte.
Stilistisk befinder vi os i et moderne, melodiøst og lounge-inspireret jazzunivers, med et strejf af sydamerikansk varme og afslappethed. Allerede de indledende numre "Home" og "Bossa Among The Trees" smyger sig fløjlsblødt ind i øregangen og leder naturligt og nænsomt over til albummets absolute højdepunkt - den utrolig stemningsfulde "Out In The Fields" hvor ikke bare saxofonsammenspillet og guitar akkompagnementet er utrolig smukt, men hvor Sarah Elgeti ligeledes giver prøver på sit store kompositoriske og melodiske flair.
Et af de andre stærke elementer på udgivelsen, som bl.a. kommer til udtryk i ovennævnte "Out In The Fields", men også i numre som "Downstairs", "Blustering Waves" og "But I Wish I Could" er arrangementerne. Både i forhold til instrumenternes sammenspil og i forhold til den formmæssige udvikling af numrene formår Sarah Elgeti Quintet at finde en meget fin balance mellem ro og dynamik. Det gør musikken varm og imødekommende uden at den mister intensitet.
Og så er det skønt, at fløjten får en så fremtrædende rolle på "Into The Open". Ikke alene klæder den musikken utrolig godt - den giver også sounden på hele udgivelsen den bredde, der sammen med den i øvrigt glimrende tekniske produktion smukt skaber den åbenhed som også ligger i pladens titel. "Into The Open" er en lovende og original debut.
Køb/bestil her