GATEWAY
Langt størstedelen af de udgivelser som jazzstjerner.dk modtager er af meget høj kvalitet. Lidt færre er oveni dette også originale og bevægende. Og så er der de plader, der fanger fra første tone og efterlader et ikke bare stærkt, men varigt indtryk hos lytteren. En sådan udgivelse er Torben Westergaards crossover projekt "Tangofied" hvor han har allieret sig med den argentinske arrangør og pianist Diego Schissi og hans kvintet.
Har man engang stiftet bekendtskab med den moderne argentinske tango, som for alvor blev introduceret og manifesteret af legendariske Astor Piazolla, så ved man, at det er musik, der ved siden af en grundlæggende og musikhistorisk samt kulturelt betinget melankoli bygger på stor virtuositet, stilpluralisme og udpræget ekspressivitet. Og netop sidstnævnte udtrykskraft er udgivelsens mest fremtrædende kvalitet - dén, der gør, at "Tangofied" er svær at slippe og i øvrigt en kvalitet, der består af et helt antal af faktorer.
Først og fremmest er Schissis arrangementer helt vidunderlige. De er autentiske (med masser af plads til bl.a. tangoens typiske canyengue-effekter), detaljerede, dynamiske og på trods af en relativ høj grad af kompleksitet ganske gennemsigtige. Der er både kraftfulde unisone eller homofone passager, hvor hele orkestret bider sig insisterende fast i nogle rytmiske figurer og passager, hvor hvert instrument har velkomponerede melodiske linjer, der fletter sig ind og ud af hinanden i kontrapunktiske forløb, som selv J.S. Bach havde nikket anerkendende til. Samtidig arrangerer Schissi med stor fornemmelse for instrumenternes klanglige muligheder og idiomatik.
Westergaards kompositioner synes da heller ikke at gøre arrangementsdelen svær for Diego Schissi. Temaer som "Connecting Flights", den dansante "Scandilonga", "Hope And Fear" og ikke mindst de skønne ballader "What's In A Dream" samt "Femme Vidala" vidner om, at Westergaard er en komponist, der formår at gøre sine melodier bevægende og tilgængelige, uden at de rammer det banale.
Musikerne på udgivelsen er alle aldeles glimrende og man fornemmer, at de ikke bare har en meget stabil forankring i den argentinske tango og dennes univers, men også formår at imødekomme det nordiske materiale. Ikke alene spilles der med stort teknisk overskud - der bydes ligeledes på klanglige og fraseringsmæssige nuancer en masse. Særligt Ismael Grossman formår med sin akustiske guitar at balancere glimrende mellem individuelt særpræg og fælles udtryk og tilsvarende gør sig gældende for Santiago Segrets bandoneón.
Endelig er den tekniske side af indspilningen ganske fremragende. Produktionen er meget gennemsigtig og lyden dejlig varm, ligesom mixet ikke alene giver en fornem ensembleklang, men også lader de enkelte instrumenters tone komme frem. Det er meget homogent og transparent.
Udgivelsens titel "Tangofied" kan måske tolkes på forskellige måder - enten som en beskrivelse af, at Westergaards nordiske materiale er blevet "tangoficeret" eller måske som en beskrivelse af en tilstand, hvor man er blevet inficeret af tangoens sjæl. Undertegnede er ihvertfald inficeret af dette unikke bud på en crossover udgivelse, og er ikke bleg for at udråbe pladen som en af årets absolut aller bedste.
Langt størstedelen af de udgivelser som jazzstjerner.dk modtager er af meget høj kvalitet. Lidt færre er oveni dette også originale og bevægende. Og så er der de plader, der fanger fra første tone og efterlader et ikke bare stærkt, men varigt indtryk hos lytteren. En sådan udgivelse er Torben Westergaards crossover projekt "Tangofied" hvor han har allieret sig med den argentinske arrangør og pianist Diego Schissi og hans kvintet.
Har man engang stiftet bekendtskab med den moderne argentinske tango, som for alvor blev introduceret og manifesteret af legendariske Astor Piazolla, så ved man, at det er musik, der ved siden af en grundlæggende og musikhistorisk samt kulturelt betinget melankoli bygger på stor virtuositet, stilpluralisme og udpræget ekspressivitet. Og netop sidstnævnte udtrykskraft er udgivelsens mest fremtrædende kvalitet - dén, der gør, at "Tangofied" er svær at slippe og i øvrigt en kvalitet, der består af et helt antal af faktorer.
Først og fremmest er Schissis arrangementer helt vidunderlige. De er autentiske (med masser af plads til bl.a. tangoens typiske canyengue-effekter), detaljerede, dynamiske og på trods af en relativ høj grad af kompleksitet ganske gennemsigtige. Der er både kraftfulde unisone eller homofone passager, hvor hele orkestret bider sig insisterende fast i nogle rytmiske figurer og passager, hvor hvert instrument har velkomponerede melodiske linjer, der fletter sig ind og ud af hinanden i kontrapunktiske forløb, som selv J.S. Bach havde nikket anerkendende til. Samtidig arrangerer Schissi med stor fornemmelse for instrumenternes klanglige muligheder og idiomatik.
Westergaards kompositioner synes da heller ikke at gøre arrangementsdelen svær for Diego Schissi. Temaer som "Connecting Flights", den dansante "Scandilonga", "Hope And Fear" og ikke mindst de skønne ballader "What's In A Dream" samt "Femme Vidala" vidner om, at Westergaard er en komponist, der formår at gøre sine melodier bevægende og tilgængelige, uden at de rammer det banale.
Musikerne på udgivelsen er alle aldeles glimrende og man fornemmer, at de ikke bare har en meget stabil forankring i den argentinske tango og dennes univers, men også formår at imødekomme det nordiske materiale. Ikke alene spilles der med stort teknisk overskud - der bydes ligeledes på klanglige og fraseringsmæssige nuancer en masse. Særligt Ismael Grossman formår med sin akustiske guitar at balancere glimrende mellem individuelt særpræg og fælles udtryk og tilsvarende gør sig gældende for Santiago Segrets bandoneón.
Endelig er den tekniske side af indspilningen ganske fremragende. Produktionen er meget gennemsigtig og lyden dejlig varm, ligesom mixet ikke alene giver en fornem ensembleklang, men også lader de enkelte instrumenters tone komme frem. Det er meget homogent og transparent.
Udgivelsens titel "Tangofied" kan måske tolkes på forskellige måder - enten som en beskrivelse af, at Westergaards nordiske materiale er blevet "tangoficeret" eller måske som en beskrivelse af en tilstand, hvor man er blevet inficeret af tangoens sjæl. Undertegnede er ihvertfald inficeret af dette unikke bud på en crossover udgivelse, og er ikke bleg for at udråbe pladen som en af årets absolut aller bedste.
RSS Feed