CALIBRATED
Når en instrumentalist debuterer som kapelmester så er der - uanset genre - som oftest tale om en musiker, der spiller et melodibærende instrument. Med Snorre Kirks debut "Blues Modernism" er der lidt overraskende tale om en trommeslager. Overraskende - ikke fordi, det er helt uhørt at trommeslagere fungerer som komponister/orkesterledere (Karsten Bagge og Emil De Waal er glimrende eksempler fra den hjemlige andedam), men mere, fordi trommeslagere oftest synes at trives bedst i rollen som sidemen. Det er da også her undertegnede tidligere har stiftet bekendtskab med eksilnormanden Kirk, hvorfor "Blues Modernism" kommer som en kærkommen tilføjelse til indtrykket af ikke bare en glimrende musiker, men også en fornem komponist og en gedigen orkesterleder.
Som titlen antyder er "Blues Mordernism" en udgivelse, der bygger bro mellem tradition og fornyelse. Og det gør den med succes. En af de mest indlysende årsager hertil er ensemblets sammensætning af musikere, der alle - trods deres stadig relativt unge alder - er både uhyre modne og erfarne. Saxofonisterne Jan Harbeck (ts) og Fredrik Kronkvist (as, ss) supplerer hinanden uhyre godt både i deres forskellighed i tilgangen til det improvisatoriske samt solistiske og i deres meget fine fornemmelse for ensemblespil. Den fremragende trompetist Karl Orlandersson kompletterer en blæser-sektion, der spiller rytmisk tight, intonerer fremragende og i øvrigt blander smukt i et meget behageligt og luftigt klangideal. Rytmegruppen, der udover kapelmesteren Kirk består af Magnus Hjorth (p) og Lars Ekman (b) swinger aldeles glimrende og udstråler en nærmest stoisk ro, og det klæder både et mere up tempo nummer som den lette "Coco" og balladerne som f.eks. den smukke "Sunday Service" hvor hele rytmesektionen og måske særligt Magnus Hjorth spiller overordentlig smagfuldt.
Kompositionerne, som alle er skrevet af Snorre Kirk vidner om en komponist med en ganske glimrende fornemmelse for at skrue iørefaldende og let tilgængelige temaer sammen uanset om de er tænkt "solistiske" som eksempelvis i "Sunday Service" og "Noir" eller mere ensembleorienterede som f.eks. i "Riviera" og "Coco". Det er simpelt uden på noget tidspunkt at strejfe det banale.
Lydsiden på udgivelsen er intet mindre end brilliant. Det gælder ikke kun orkestrets egen sound, som placerer sig et sted mellem klassisk Duke Ellington swing og Horace Silvers soul jazz, men også den lydtekniske forløsning af ensemblets i øvrigt fornemme sammenspil. Balancen mellem blæserne er god, rytmegruppen mikset som rytmisk helhed - uden at de enkelte instrumentstemmer mister deres individuelle særpræg - og den naturlige klang, der ligger i The Village Studierne er perfekt castet til et projekt, der med sin blues orienterede tilgang lever af nærvær og varme. Fornemt indspillet og mixet af Bjørn Gjessing og ligeledes nænsomt mastereret af John Mayfield.
Alt i alt er Snorre Kirks "Blues Modernism" en udgivelse, der fanger lytteren allerede ved første gennemlytning, men som i kraft af musikkens substans og musikernes kvalitet formår at åbne sig også ved adskillige genhør.
Køb/bestil her
Når en instrumentalist debuterer som kapelmester så er der - uanset genre - som oftest tale om en musiker, der spiller et melodibærende instrument. Med Snorre Kirks debut "Blues Modernism" er der lidt overraskende tale om en trommeslager. Overraskende - ikke fordi, det er helt uhørt at trommeslagere fungerer som komponister/orkesterledere (Karsten Bagge og Emil De Waal er glimrende eksempler fra den hjemlige andedam), men mere, fordi trommeslagere oftest synes at trives bedst i rollen som sidemen. Det er da også her undertegnede tidligere har stiftet bekendtskab med eksilnormanden Kirk, hvorfor "Blues Modernism" kommer som en kærkommen tilføjelse til indtrykket af ikke bare en glimrende musiker, men også en fornem komponist og en gedigen orkesterleder.
Som titlen antyder er "Blues Mordernism" en udgivelse, der bygger bro mellem tradition og fornyelse. Og det gør den med succes. En af de mest indlysende årsager hertil er ensemblets sammensætning af musikere, der alle - trods deres stadig relativt unge alder - er både uhyre modne og erfarne. Saxofonisterne Jan Harbeck (ts) og Fredrik Kronkvist (as, ss) supplerer hinanden uhyre godt både i deres forskellighed i tilgangen til det improvisatoriske samt solistiske og i deres meget fine fornemmelse for ensemblespil. Den fremragende trompetist Karl Orlandersson kompletterer en blæser-sektion, der spiller rytmisk tight, intonerer fremragende og i øvrigt blander smukt i et meget behageligt og luftigt klangideal. Rytmegruppen, der udover kapelmesteren Kirk består af Magnus Hjorth (p) og Lars Ekman (b) swinger aldeles glimrende og udstråler en nærmest stoisk ro, og det klæder både et mere up tempo nummer som den lette "Coco" og balladerne som f.eks. den smukke "Sunday Service" hvor hele rytmesektionen og måske særligt Magnus Hjorth spiller overordentlig smagfuldt.
Kompositionerne, som alle er skrevet af Snorre Kirk vidner om en komponist med en ganske glimrende fornemmelse for at skrue iørefaldende og let tilgængelige temaer sammen uanset om de er tænkt "solistiske" som eksempelvis i "Sunday Service" og "Noir" eller mere ensembleorienterede som f.eks. i "Riviera" og "Coco". Det er simpelt uden på noget tidspunkt at strejfe det banale.
Lydsiden på udgivelsen er intet mindre end brilliant. Det gælder ikke kun orkestrets egen sound, som placerer sig et sted mellem klassisk Duke Ellington swing og Horace Silvers soul jazz, men også den lydtekniske forløsning af ensemblets i øvrigt fornemme sammenspil. Balancen mellem blæserne er god, rytmegruppen mikset som rytmisk helhed - uden at de enkelte instrumentstemmer mister deres individuelle særpræg - og den naturlige klang, der ligger i The Village Studierne er perfekt castet til et projekt, der med sin blues orienterede tilgang lever af nærvær og varme. Fornemt indspillet og mixet af Bjørn Gjessing og ligeledes nænsomt mastereret af John Mayfield.
Alt i alt er Snorre Kirks "Blues Modernism" en udgivelse, der fanger lytteren allerede ved første gennemlytning, men som i kraft af musikkens substans og musikernes kvalitet formår at åbne sig også ved adskillige genhør.
Køb/bestil her
RSS Feed
