Blackout Music
ELEkTRO feat. John Tchicai: En idé, der ifølge Lars Winberg er fostret under en sofa i 2006 (jf. www.jazzblog.dk) og hvis grundsubstans ligger i at samle nogle musikere med helt forskellige baggrunde til et indspilningsprojekt, der balancerer hårfint i grænselandet mellem det stramme og det frie. Selv beskriver Winberg projektet således:
"Det handler meget om leg, men også om at forholde sig bevidst til sin del i legen og at kunne give bolden videre. Selvom de musikalske rammer er givet, er tonesproget ikke entydigt, men åbent for det fritonale, formen fleksibel endskønt på forhånd fastlagt, melodien nedskrevet, men først forløst i fortolkningen og selvom den rytmiske puls har sit meter, kan den ind imellem stå uhørligt stille. Fordomsfrit." (www.jazzblog.dk)
Det er en ganske rammende beskrivelse af nærværende udgivelse, som netop fungerer, fordi musikerne både i deres individuelle frihed og i deres rolle i samspillet er ekstremt åbne, lydhøre og disciplinerede. Det, der glæder mig mest er, at temaerne som de faste holdepunkter i musikken er meget stærke: Melodisk samt rytmisk udfordrende og interessante uden at være fortænkte. "Sugar, Please!", "A Happy Man And His Dog" og "Limping" er fremragende eksempler herpå, mens numre som "Unfortunately It Happened To Be Tango" og "ZigZag" viser hvor dygtige de medvirkende musikere er med henblik på at fortolke musikken. Og her skal lyde en helt særlig ros til Tobias Winberg, der står krediteret som lap-top wizzard. Den rolle udfylder han overordentlig musikalsk.
Det er egentlig lidt misvisende at albummet bærer titlen "ELEkTRO feat John Tchicai", da det måske efterlader indtrykket af at den 75 årige saxofonist har en særstatus på udgivelsen. Det er netop et af de helt stærke elementer i pladen, at alle musikere får og tager plads, når det er nødvendigt i musikken. "ELEKtTRO feat. John Tchicai" er et skønt eksempel på hvordan akustik og elektronik kan forenes til et intenst og bevægende udtryk. Det er ikke et album man sætter på til en første date eller til aftenkaffen, men det er til gengæld kunst!
Køb/bestil her