GATEWAY
Det er ved at være et godt stykke tid siden at Organic 3 med frontmand Niels Ole Sørensen udgav albummet "Doctor NO's Shuffle". Alligevel fortjener formanden for jazzfestivallen Tversted Jazzydays al mulig opmærksomhed for dét, han selv betegner som fritidsprojekt, der er blevet til i parløb med både formandsrollen af netop føromtalte festival og hvervet som organist ved Vesterkær Kirke i Ålborg (som iøvrigt netop er blevet udskiftet med Bangsbostrand/Skæve Kirke). At der er tale om et fritidsprojekt bør ikke skræmme lytteren, for det har ingen indflydelse på udgivelsens kvalitet - i hvert fald ingen negativ, for hvis der er noget som helst fritidspræget over udgivelsen, så må det da være, at musikerne spiller med en åbenlys glæde samt lethed på samtlige albummets numre. Dét i sig selv er en kvalitet, som ikke sjældent står i baggrunden for f.eks. teknisk ekvilibrisme og andre langt mere kunstnerisk orienterede parametre i mange anmelderes øjne.
"Doctor NO's Shuffle" åbner med albummets titelnummer, der tager lytteren i hånden og fører denne sikkert ind i orgel soul jazzens univers, som man bl.a. kender den fra f.eks. Lonnie Smith, Jack McDuff (begge er repræsenteret med et enkelt nummer) eller Jimmy Smith. Der er tale om musik, der bevæger sig i grænselandet mellem bluesens relativt enkle harmoniske univers og jazzens samt gospelmusikkens udadvendthed. Det er som så ikke avanceret, men til gengæld både lytte- og dansevenligt, ligesom Organic 3 formår at holde musikken stilrent uden at glemme, at der skal ske variation i dynamik, groove og tematik, hvis ikke genren skal blive til en begrænsning. Det lykkes ganske fint bl.a. med de to smukke ballader "Pilgrimage" skrevet af Lonnie Smith og "Peace Please" som er komponeret af guitaristen Per Gade samt den lette, bossa-inspirerede "Goin' To The Beach".
Musikerne på albummet er alle både dygtige håndværkere og kunstnere med noget på hjerte. Særligt guitaristen Uffe Steen spiller med en naturlig ro og elegance, når han improviserer, ligesom han akkompagnerer fornemt i de passager hvor de andre står i forgrunden. Men også Niels Ole Sørensen og den unge tenorsaxofonist Samuel Hejslet spiller med både overskud og nerve. Endelig swinger samtlige numre ganske fornemt ikke mindst takket være Esben Bachs trommespil, som er et sikkert rytmisk fundament.
Sounden er ganske autentisk - måske en anelse mere poleret end hos forbillederne fra bl.a. 60'ernes soul jazz, og netop derved understøttes indtrykket af at Organic 3 ikke bare forsøger at kopiere en musikalsk stil, men faktisk søger at tilpasse den vor tids idealer. Er man til musik, der er decideret nyskabende, så vil man måske blive skuffet over "Doctor NO's Shuffle", men som bud på nutidig orgel souljazz er Organic 3's udgivelse både fin og frisk.
Det er ved at være et godt stykke tid siden at Organic 3 med frontmand Niels Ole Sørensen udgav albummet "Doctor NO's Shuffle". Alligevel fortjener formanden for jazzfestivallen Tversted Jazzydays al mulig opmærksomhed for dét, han selv betegner som fritidsprojekt, der er blevet til i parløb med både formandsrollen af netop føromtalte festival og hvervet som organist ved Vesterkær Kirke i Ålborg (som iøvrigt netop er blevet udskiftet med Bangsbostrand/Skæve Kirke). At der er tale om et fritidsprojekt bør ikke skræmme lytteren, for det har ingen indflydelse på udgivelsens kvalitet - i hvert fald ingen negativ, for hvis der er noget som helst fritidspræget over udgivelsen, så må det da være, at musikerne spiller med en åbenlys glæde samt lethed på samtlige albummets numre. Dét i sig selv er en kvalitet, som ikke sjældent står i baggrunden for f.eks. teknisk ekvilibrisme og andre langt mere kunstnerisk orienterede parametre i mange anmelderes øjne.
"Doctor NO's Shuffle" åbner med albummets titelnummer, der tager lytteren i hånden og fører denne sikkert ind i orgel soul jazzens univers, som man bl.a. kender den fra f.eks. Lonnie Smith, Jack McDuff (begge er repræsenteret med et enkelt nummer) eller Jimmy Smith. Der er tale om musik, der bevæger sig i grænselandet mellem bluesens relativt enkle harmoniske univers og jazzens samt gospelmusikkens udadvendthed. Det er som så ikke avanceret, men til gengæld både lytte- og dansevenligt, ligesom Organic 3 formår at holde musikken stilrent uden at glemme, at der skal ske variation i dynamik, groove og tematik, hvis ikke genren skal blive til en begrænsning. Det lykkes ganske fint bl.a. med de to smukke ballader "Pilgrimage" skrevet af Lonnie Smith og "Peace Please" som er komponeret af guitaristen Per Gade samt den lette, bossa-inspirerede "Goin' To The Beach".
Musikerne på albummet er alle både dygtige håndværkere og kunstnere med noget på hjerte. Særligt guitaristen Uffe Steen spiller med en naturlig ro og elegance, når han improviserer, ligesom han akkompagnerer fornemt i de passager hvor de andre står i forgrunden. Men også Niels Ole Sørensen og den unge tenorsaxofonist Samuel Hejslet spiller med både overskud og nerve. Endelig swinger samtlige numre ganske fornemt ikke mindst takket være Esben Bachs trommespil, som er et sikkert rytmisk fundament.
Sounden er ganske autentisk - måske en anelse mere poleret end hos forbillederne fra bl.a. 60'ernes soul jazz, og netop derved understøttes indtrykket af at Organic 3 ikke bare forsøger at kopiere en musikalsk stil, men faktisk søger at tilpasse den vor tids idealer. Er man til musik, der er decideret nyskabende, så vil man måske blive skuffet over "Doctor NO's Shuffle", men som bud på nutidig orgel souljazz er Organic 3's udgivelse både fin og frisk.
RSS Feed
