KOPASETIC PRODUCTIONS (KOPACD 035)
Medlemmerne i Lundin Danemo Kvintett repræsenterer hele tre generationer. Ved siden af den 77-årige svenske trompetist Jan Allan medvirker de to kapelmestre Lundin og Danemo samt bassisten Christian Spering, der har været at finde på den skandinaviske jazzscene siden 80'erne og endelig den unge pianist Jonas Östholm.
"Nat" er et rigtigt jazz album i ordets bedste forstand. Det improvisatoriske element står stærkt, fylder meget og præsenteres med den ro og det musikalske overskud, der gør at de improviserede passager aldrig fremstår som umotiveret "skala-lir", men som "instant composition" med klar retning i både rytmisk, harmonisk, melodisk og fraseringsmæssig forstand. Det kræver ensemblemæssig tryghed og individuel instrumentbeherskelse på et meget, meget højt niveau. Og netop dette er udgivelsens absolut mest fremtrædende kvalitet. Musikerne er simpelthen så dygtige. Tag for eksempel samspillet mellem Lundins sax og Jan Allans trompet. Både i de homofone ofte unisone temapræsentationer som i åbnerne "Ut På Bryggan" samt "Hidden Inside" og i de mere kontrapunktiske numre som eksempelvis "Lovely" samspiller Lundin og Allan med et rytmisk, intonationsmæssigt og ikke mindst udtryksmæssigt overskud, der er en fornøjelse at følge. Men også de andre instrumentalister formår at spille med både overskud og personlighed, hvor særligt den unge Jonas Östholm yder fornemt med- og modspil (bl.a. smukt illustreret i den stemningsfulde "Krystal", der afslutter albummet) til de to temabærende instrumenter.
Det tematiske materiale på pladen er overbevisende og balancerer ganske fint mellem det let tilgængelige og det mere abstrakte. I den forbindelse er det værd at bemærke, hvor fint de fem numre Danemo og de seks numre Lundin bidrager med danner en homogen kontekst. Det stemningsmæssige univers er smukt afbalanceret uden at være udynamisk og passer perfekt til pladens titel "Nat". Lundin Danemo Kvintetts seneste udgivelse er en varm og lyttevenlig plade, der måske ikke er voldsomt nyskabende, men som byder på god musik, der serveres med overskud, underspillet virtuositet og integritet.
Køb/bestil her