FIIL FREE RECORDS/GATEWAY
Lars Fiil Quartet fik deres store gennembrud i forbindelse med Ung Jazz 2010, som gruppen vandt og benyttede som afsæt for flittig turnéaktivitet i både ind- og udland inden indspilningen af deres debut album som udkom i januar i år. Udgivelsen har titlen "Reconsideration" og netop titlen er en ganske sigende indgang til udtrykket hos både Fiil som komponist/kapelmester og kvartettens sammenspil. Således er der tale om et frisk udspil, der bevidst placerer sig i et tvetydigt univers mellem et frit improvisatorisk og et tilsvarende mere stramt tematisk udtryk. Og den tilgang kan sagtens tolkes som en "genovervejelse" af mere gængse koncepter.
Både kompositionerne og kvartettens sammenspil bygger på de elementer, der gør musik mest interessant og vedkommende, nemlig spænding og afspænding. Spektret på "Reconsideration" er meget bredt, både stilistisk og udtryksmæssigt og som lytter bliver man let nysgerrig på hvor musikken bevæger sig hen i de næstkommende takter. Dét er i sig selv en kvalitet - at kunne vække nysgerrighed. Derudover bygger Fiils kompositioner på nogle ganske stærke og iørefaldende temaer, ligesom både de indviduelle færdigheder hos og samspillet mellem de fire musikere i kvartetten er glimrende. Deres unge alder taget i betragtning er det imponerende så groundede de unge musikere optræder i deres respektive roller.
Personligt synes jeg at de numre står stærkest, hvor udtrykket - uanset om tilgangen er stramt tematisk eller frit improviserende - er nogenlunde homogent; hvor man har en fornemmelse af, at historien i musikken er helt afklaret. Åbneren "Reconsideration" bygger på en vældig flot melodi og jeg er vild med, at temaet slutter uden den oplagte harmoniske/tonale forløsning. Også nummeret "Ghost Town", med sit lidt dystre frit fabulerende udtryk er fremragende.
Lars Fiil Quartet har lavet et både modigt og vellykket debut album og det skal blive spændende at se om kvartetten kan holde fast i det i positiv forstand tvetydige udtryk i takt med, at musikerne modnes endnu mere. Jeg er i hvert fald nysgerrig på mere.
Køb/bestil her