MUSIC MECCA
Det siges at man stille og roligt stopper med at lege, når man bliver voksen - lytter man til Kjeld Lauritsens seneste udgivelse med Hammond Organ 7 må denne påstand tages som en sandhed med modifikationer. Dét det syv mand store ensemble disker op med er nemlig voksen leg på meget højt niveau og med en let - sine steder humoristisk og andre steder kunstfærdig - lun undertone.
Udgivelsens aller stærkeste kort er line up'en - idet der her er tale om nogle af dansk jazz' fineste repræsentanter med Bob Rockwell og Hans Ulrik (hhv. alt- og tenorsax), Peter Marott (trompet), Erling Kroner (trombone), Per Gade (guitar) og Esben Laub v. Lillienskjold samt Casper Mikkel (trommer). Line up'ens betydning kommer til udtryk på mange måder: For det første er hele pladen tilegnet Erling Kroner, som desværre ikke er blandt os længere. Det betyder, at numrene på pladen bl.a. er valgt med henblik på at holde fast i netop den udgave af Hammond Organ 7 der stadig inkluderer Kroner - og det er i sig selv en indlysende kvalitet. For det andet er alle de medvirkende på udgivelsen meget begavede og stilsikre instrumentalister, og samtidig er langt de fleste også glimrende komponister/arrangører. Dette kommer til udtryk i et tematisk meget stærkt materiale. Både Lauritsens indledende "M", Ulriks "Church", Gades "B.C" og Rockwells "Blue Funky Lou" er simple, iørefaldende temaer i den souljazzede ende, der giver god plads til både individuel og ensembleorienteret fortolkning i spændingsfeltet mellem bevidst "sloppy" og distinkt tone i blæserne og tilsvarende løst og stramt sammenspil i rytmegruppen, der fungerer glimrende i den lidt rustikke live-produktion. Arrangementerne og det harmoniske univers er relativt simple, men de 7 musikere formår alligevel (eller måske netop derfor) at diske op med nogle skønne improvisationer, der balancerer fint mellem instrumental og ikke mindst udtryksmæssig virtuositet. F.eks. er Kroners tema præsentation af sin egen "Open Letter To Jimmy Knepper" et af udgivelsens højdepunkter.
Kjeld Lauritsens Hammond Organ 7 er ikke bare en fin "tribute" til Erling Kroner, det er også et glimrende eksempel på at god musik kan fanges på et medie som en CD, uden at det kræver højteknologiske muligheder og uendelig studietid. Det er levende jazz - og tak for det!
Køb/bestil her