Long Life Records
Kenneth Dahl Knudsen plade-debuterede som kapelmester med albummet "Strings Attached" - et album, der viste en ung fremadstormende musiker og komponist, der søgte og i stor udstrækning fandt et personligt og originalt udtryk. Siden er Knudsen bl.a. blevet udnævnt til "Årets Nordjyske Jazznavn" i 2010 og i år er det blevet til titlen som "Årets JazzClasher" - en ærespris der uddeles af Sæby Jazzfestival. Med dette i baghovedet kan man godt tillade sig at nære forventninger til hans andet album i eget navn med titlen "Clockstopper" - et album, der ifølge Knudsen selv bl.a. finder sit udspring i frygten for at miste samt fascinationen af tiden og dens gang.
I forhold til debuten er der udover Kenneth Dahl Knudsen selv kun to gengangere blandt musikerne, nemlig Tomasz Dabrowski på trompet/balkanhorn og Gilad Hekselman på guitar. Derudover er pianisten Søren Møller, saxofonisten Jaleel Shaw, trombonisten Jonas Lindh og ikke mindst trommeslageren Jonathan Blake kommet til. Og det er et hold yderst kompetente musikere, der alle spiller med stort teknisk overskud og autoritet. Særligt Søren Møller og Gilad Hekselman udmærker sig som stilsikre og energiske solister, mens Knudsen selv binder ensemblet glimrende sammen. Også blæserne gør det godt, omend det er uden de helt store fraseringsmæssige nuancer i ensemblespillet. Til gengæld spiller de rytmisk meget stramt. I det hele taget er hele sekstettens sammenspil glimrende.
Knudsens kompositioner er fermt skruet sammen og bygger både på konsekvent gennemkomponerede passager og masser af plads til improvisation. Arrangementerne er også ganske vellykkede. Bl.a. viser Knudsen en god fornemmelse for de enkelte instrumenters særpræg og klang - glimrende illustreret i nummeret "Couchophobia" hvor Dabrowskis og Hekselmans unisone temapræsentation frembringer en fin og original klang. Også harmonisk er kapelmesterens kompositioner interessante og de balancerer fint mellem gennemsigtighed og kompleksitet.
Energiniveauet er generelt ret højt på "Clockstopper" også højere end på debuten "Strings Attached". Stærkest er udgivelsen dog dér, hvor der skrues lidt ned for energien og der for alvor gives plads til det musikalske nærvær. Dette illustreres i den dejlige ballade "Tucked In", der ikke alene byder på et smukt og enkelt tema, men viser, at de medvirkende musikere er kunstnere med substans, der formår at bevæge lytteren.
Albummet er indspillet i New York, hvilket klæder Knudsens kompositioner og arrangementer. Lyden er autentisk, stram samt lettere "støvet" og man fristes næsten til at sige, at "Clockstopper" i forhold til debuten har fået et mindre nordisk og mere internationalt præg. Og det er måske netop arbejdet mod lidt mere international anerkendelse, der kan udgøre Kenneth Dahl Knudsens næste mål - for som musiker, komponist og kapelmester er han tydeligvis modnet ganske betragteligt siden sin forudgående udgivelse.
Kenneth Dahl Knudsen plade-debuterede som kapelmester med albummet "Strings Attached" - et album, der viste en ung fremadstormende musiker og komponist, der søgte og i stor udstrækning fandt et personligt og originalt udtryk. Siden er Knudsen bl.a. blevet udnævnt til "Årets Nordjyske Jazznavn" i 2010 og i år er det blevet til titlen som "Årets JazzClasher" - en ærespris der uddeles af Sæby Jazzfestival. Med dette i baghovedet kan man godt tillade sig at nære forventninger til hans andet album i eget navn med titlen "Clockstopper" - et album, der ifølge Knudsen selv bl.a. finder sit udspring i frygten for at miste samt fascinationen af tiden og dens gang.
I forhold til debuten er der udover Kenneth Dahl Knudsen selv kun to gengangere blandt musikerne, nemlig Tomasz Dabrowski på trompet/balkanhorn og Gilad Hekselman på guitar. Derudover er pianisten Søren Møller, saxofonisten Jaleel Shaw, trombonisten Jonas Lindh og ikke mindst trommeslageren Jonathan Blake kommet til. Og det er et hold yderst kompetente musikere, der alle spiller med stort teknisk overskud og autoritet. Særligt Søren Møller og Gilad Hekselman udmærker sig som stilsikre og energiske solister, mens Knudsen selv binder ensemblet glimrende sammen. Også blæserne gør det godt, omend det er uden de helt store fraseringsmæssige nuancer i ensemblespillet. Til gengæld spiller de rytmisk meget stramt. I det hele taget er hele sekstettens sammenspil glimrende.
Knudsens kompositioner er fermt skruet sammen og bygger både på konsekvent gennemkomponerede passager og masser af plads til improvisation. Arrangementerne er også ganske vellykkede. Bl.a. viser Knudsen en god fornemmelse for de enkelte instrumenters særpræg og klang - glimrende illustreret i nummeret "Couchophobia" hvor Dabrowskis og Hekselmans unisone temapræsentation frembringer en fin og original klang. Også harmonisk er kapelmesterens kompositioner interessante og de balancerer fint mellem gennemsigtighed og kompleksitet.
Energiniveauet er generelt ret højt på "Clockstopper" også højere end på debuten "Strings Attached". Stærkest er udgivelsen dog dér, hvor der skrues lidt ned for energien og der for alvor gives plads til det musikalske nærvær. Dette illustreres i den dejlige ballade "Tucked In", der ikke alene byder på et smukt og enkelt tema, men viser, at de medvirkende musikere er kunstnere med substans, der formår at bevæge lytteren.
Albummet er indspillet i New York, hvilket klæder Knudsens kompositioner og arrangementer. Lyden er autentisk, stram samt lettere "støvet" og man fristes næsten til at sige, at "Clockstopper" i forhold til debuten har fået et mindre nordisk og mere internationalt præg. Og det er måske netop arbejdet mod lidt mere international anerkendelse, der kan udgøre Kenneth Dahl Knudsens næste mål - for som musiker, komponist og kapelmester er han tydeligvis modnet ganske betragteligt siden sin forudgående udgivelse.
RSS Feed
