WHYPLAYJAZZ
Fusk er egentlig et ganske misvisende navn for trommeslager Kasper Toms debut som kapelmester - idet ordet måske signalerer noget skidt eller ugrundigt. Sidstnævnte kan man ikke sige at albummet er, da det er indspillet efter relativt omfattende turnévirksomhed af nogle dygtige musikere. Til gengæld er det et udfordrende album, der på ingen måde søger ned ad mainstreamens sikre sti og derfor kræver en indsats fra lytterens side.
Fusk bevæger sig i spændingsfeltet mellem komposition og improvisation i et originalt udtryk, der vidner om et orkester, der spiller musik med en meget kommunikativ tilgang. Og det er netop i dette perspektiv, at albummet er stærkest. De tre indledende numre "Ein Kopf Kaffe, bitte", "The Attack Of The Überpea" og "Freunde Der Gute Musik" rummer alle nogle til tider meget frie passager hvor det spændende ikke nødvendigvis er det tematiske materiale, men musikernes måde at agere og reagere i forhold til hinandens impulser - nogle gange er der tale om tydelig musikalsk dialog (f.eks. forløst i energisk sammen- og modspil mellem saxofonist Philipp Gropper og basklarinetist Rudi Mahall) andre gange er der tale om underforstået kommunikation i forhold til stemning, dynamik og lignende. Kommunikation er et aspekt, der altid fylder meget i musik, men det positive hos Fusk er, at den netop dyrkes som et af de absolutte hovedparametre i det kunstneriske udtryk.
Generelt er energiniveauet højt på det meste af udgivelsen, men det klæder både pladen og udtrykket, at der bliver plads til nogle mere rolige passager som f.eks. numrene "November", der indledes med en smuk basintro (spillet af Andreas Lang) eller den melankolske "Kamienna Wolaog", som vidner om at de to blæsere også formår at nuancere deres klanglige udtryk. Netop her kunne jeg godt tænke mig, at særligt basklarinetten fik noget mere bredde, så hele instrumentets rige klanglige muligheder udfoldes - f.eks. synes jeg personligt, at Mahall aldrig rigtig udnytter instrumentets dybe, varme register. Til gengæld er hans klang meget original.
Alt i alt kræver Fusk koncentration og åbenhed - men med dette som grundlag er debutpladen ganske interessant, og jeg kan forestille mig, at en live koncert med kvartetten kan være en spændende og inspirerende oplevelse.
Køb/bestil her
Fusk er egentlig et ganske misvisende navn for trommeslager Kasper Toms debut som kapelmester - idet ordet måske signalerer noget skidt eller ugrundigt. Sidstnævnte kan man ikke sige at albummet er, da det er indspillet efter relativt omfattende turnévirksomhed af nogle dygtige musikere. Til gengæld er det et udfordrende album, der på ingen måde søger ned ad mainstreamens sikre sti og derfor kræver en indsats fra lytterens side.
Fusk bevæger sig i spændingsfeltet mellem komposition og improvisation i et originalt udtryk, der vidner om et orkester, der spiller musik med en meget kommunikativ tilgang. Og det er netop i dette perspektiv, at albummet er stærkest. De tre indledende numre "Ein Kopf Kaffe, bitte", "The Attack Of The Überpea" og "Freunde Der Gute Musik" rummer alle nogle til tider meget frie passager hvor det spændende ikke nødvendigvis er det tematiske materiale, men musikernes måde at agere og reagere i forhold til hinandens impulser - nogle gange er der tale om tydelig musikalsk dialog (f.eks. forløst i energisk sammen- og modspil mellem saxofonist Philipp Gropper og basklarinetist Rudi Mahall) andre gange er der tale om underforstået kommunikation i forhold til stemning, dynamik og lignende. Kommunikation er et aspekt, der altid fylder meget i musik, men det positive hos Fusk er, at den netop dyrkes som et af de absolutte hovedparametre i det kunstneriske udtryk.
Generelt er energiniveauet højt på det meste af udgivelsen, men det klæder både pladen og udtrykket, at der bliver plads til nogle mere rolige passager som f.eks. numrene "November", der indledes med en smuk basintro (spillet af Andreas Lang) eller den melankolske "Kamienna Wolaog", som vidner om at de to blæsere også formår at nuancere deres klanglige udtryk. Netop her kunne jeg godt tænke mig, at særligt basklarinetten fik noget mere bredde, så hele instrumentets rige klanglige muligheder udfoldes - f.eks. synes jeg personligt, at Mahall aldrig rigtig udnytter instrumentets dybe, varme register. Til gengæld er hans klang meget original.
Alt i alt kræver Fusk koncentration og åbenhed - men med dette som grundlag er debutpladen ganske interessant, og jeg kan forestille mig, at en live koncert med kvartetten kan være en spændende og inspirerende oplevelse.
Køb/bestil her
RSS Feed
