STORYVILLE
Det er et imponerende ambitiøst projekt danske Cathrine Legardh (vokal) og islandske Sigurdur Flosason (saxofon) præsenterer med deres nyeste albumudgivelse "Land & Sky". Der er tale om en dobbelt CD, der præsenterer 20 originale numre - 10 på engelsk og 10 på dansk. Alene omfanget og det konceptuelle gør denne plade til noget særligt, og det er derfor let at se hen over de ganske få skønhedspletter, også fordi disse hører hjemme i kategorien "smag og behag" og ikke som så ændrer ved udgivelsens mange kvaliteter.
Det er tydeligt at Legardh er vokset yderligere som vokalist siden den engelske "Gorgeous Creature" (2008) og den skandinaviske "Nordisk" (2010). Hun byder på en rund, afslappet og original klang, der læner sig lidt op af Monica Zetterlund med en sikker intonation samt en på sin vis ganske tiltalende nordisk udtale i de engelske numre.
Den engelske del af albummet indledes med den skønne "Morning In May", som byder på en af hele udgivelsens stærkeste melodier og et skønt samspil mellem Legardh og Flosason, der smyger sig smukt ind mellem Legardhs vokal med lette og luftigte fraser og en ganske sprød tone. Herudover byder den engelske del af pladen også på en hel del ostinat-baserede numre som eksempelvis "Lost In The Woods", "Courageous" og "Hills Of Denial" hvor orkestret bag Legardh/Flosason swinger rigtig fint - ikke underligt besætningen taget i betragtning med Peter Rosendahl (piano), Lennart Ginman (bas) og Andreas Fryland (trommer). Sidstnævnte byder bl.a. på eminent og meget musikalsk trommespil i nummeret "The Wind". På mange måder fremstår den engelsksprogede del som den lidt mørke, mystiske side af hele albummets udtryk.
Den danske del af pladen forekommer en kende lettere tilgængelig - måske netop på grund af sproget. En anden forklaring herpå kan dog også være, at kompositionerne synes lidt stærkere og i højere grad udvikler sig i tid end i rum med nogle mere sangbare melodier. Særligt de tre første numre "En Bid Af Himlen", "Lykkens Landskab" og "I Mit Hjertekammer" er meget helstøbte både hvad angår komposition, arrangement og fortolkning. Men også den i al sin enkelhed meget bevægende "Der Findes Et Sted" dokumenterer smukt Legardhs sangtalent, mens nummeret "Latterlig" viser både Flosason og Peter Rosendahl som begavede instrumentalister.
"Land & Sky" er på baggrund af sin ambitiøse udformning en meget vellykket dobbelt CD, der spænder bredt i sit udtryksfelt og samtidig er ganske helstøbt - og så gør det mindre, at jeg personligt synes Legardh er stærkest dér hvor hun nænsomt tolker en melodi modsat de passager hvor hun er mere reciterende i sin tilgang. Under alle omstændigheder er dette dansk/islandske samarbejde et realistisk bud på en nominering til Årets Danske Vokal Jazz Udgivelse.
Køb/bestil her