CALIBRATED
I pressemeddelelsen, der fulgte med anmeldereksemplaret af Mette Juuls seneste udgivelse "Moon On My Shoulder" hedder det bl.a. at der er "[...] skruet ned for det fulde orkester og op for inderligheden og enkeltheden." Med det positive indtryk fra det foregående album "Coming In From The Dark" i frisk erindring er dette et udsagn, der både skaber forventninger og vidner om at Juul har formået at udvikle sig yderligere i den relativt korte tid, der er gået siden debuten.
Grundlæggende kan man gøre denne anmeldelse kort - "Moon On My Shoulder" er ganske enkelt et fremragende album. Først og fremmest fordi Mette Juul er en glimrende sangerinde, der formår at balancere bevidst og vellykket mellem teknisk fokus og ægte, bevægende udtrykskraft (ikke at dette nødvendigvis er størrelser, der modarbejder hinanden). Hendes stemme er moden med en grundlæggende mørk karakter, ligesom hun bevæger sig elegant og sikkert i forskellige registre. Samtidig fraserer hun naturligt, varieret og med en fornem evne til ikke at slippe medmusikerne og den musikalske helhed af syne. Uanset om hun fortolker Lyle Lowetts "Moon On My Shoulder", Monks "Ask Me Now", Oscar Brown Jr's "Hum Drum Blues" eller egne sange som den bevægende "In This Life" formår hun at gøre det, så det fremstår personligt og vedkommende.
Sangene er alle glimrende i sig selv, hvad enten der er tale om Juuls egne, standards eller de lidt nyere af eksempelvis Joni Mitchell. Teksterne er stærke, melodierne er gode og så har særligt Mette Juul og Nicolaj Hess - der i øvrigt har produceret pladen - været dygtige til at arrangere numrene ganske nænsomt. I det hele taget fremstår netop makkerskabet og samarbejdet mellem Juul og Hess som en af udgivelsens aller stærkeste elementer. Det er en fornøjelse at følge hvordan instrumenteringen i de forskellige numre er nøje afstemt ud fra hvad der klæder sangene - det emmer simpelthen af nødvendighed.
Og så er det altså nogle sjældent dygtige musikere Mette Juul kan læne sig op af. Hess er en begavet solist og en fremragende akkompagnatør, mens svenske Lars Danielsson på henholdsvis bas og cello og Morten Lund på trommer kompletterer en trio, der spiller med elegance, moden ro og indlevelse. Endelig suppleres ensemblet af amerikanske Ambrose Akinmusire, der er et decideret scoop. Han spiller ikke bare med en helt unik og personlig tone, han formår ligeledes at supplere Juul fornemt i det melodiske univers uden på noget tidspunkt at fremstå påtrængende.
Den tekniske side af produktionen er ligeledes glimrende. Lyden er varm og nærværende, der er fornem balance i mixet og så er mastereringen sket med meget nænsom hånd. Det er i virkeligheden alt for sjældent, at dygtige teknikere fremhæves i anmeldelser, men i dette tilfælde er både Andreas Hviid (indspilning) og Bjarne Helth Hansen (mix/master) vigtige medspillere i det musikalske udtryk.
Alt i alt er "Moon On My Shoulder" et meget personligt bud på et moderne vokalalbum, der er fast forankret i traditionen og samtidig fremstår friskt og aktuelt. Meget anbefalelsesværdigt!