ARTPEOPLE

I covernoterne til sin seneste og kun anden soloplade udtaler Aske Bentzon at udgivelsen har været længe undervejs. Tilsvarende gør sig gældende for anmeldelsen af "Talking Sounds" her på sitet. Hvorfor? Ikke på grund af travlhed - selvom dette sagtens kunne have været et glimrende og reelt argument - men på grund af helt fundamentale vanskeligheder med at finde nøglen til CD'ens kerne. Pudsigt egentlig - for den bliver serveret i de føromtalte covernoter, hvor Bentzon gør rede for, at fokus - modsat hans første soloplade "badminton" - ligger i det improvisatoriske og ikke i det melodiske. Men når nu gode og bevægende melodier er en af undertegnedes absolutte kæpheste både som udøver, men i mindst lige så høj grad som lytter hvordan skal man så anmelde pladen uden at ens redegørelser reduceres til smagsdommeri? Jo, det tager tid - man skal tilegne sig pladens grundkoncept (ved adskillige gennemlytninger) og siden acceptere det som en selvfølge, hvorefter man opdager, at den er fyldt med kvalitet.

Først og fremmest skaber Bentzon og hans glimrende medmusikere (Ben Besiakov på Fender Rhodes, Mikkel Nordsø på Guitar, Moussa Diallo på bas og Klaus Menzer på trommer) et meget originalt og homogent soundscape - både i den individuelle instrumentalsound, men også i ensemblesounden som helhed. Det akustiske og det elektroniske, det klassisk jazzede og det mere rockede, det blide og det hårde eller mere generelt bare kontrasterne blander fornemt og udtrykket er derfor ganske homogent. Samtlige numre former sig som numre, der udvikler sig i rumlig forstand, som stemninger, fremfor historier. Formmæssigt bygger materialet ofte på stilistisk ganske forskellige universer (lyt f.eks. til et nummer som "Gut Brain" eller den afsluttende "Things To Remember"), men grundstemningen er som regel intakt - lidt som om man svæver frit og ens retning bestemmes af små impulser, der gives af omgivelserne undervejs.

Det instrumentale håndværk er eminent. Særligt er jeg vild med de numre hvor Besiakov gør brug af orgelet. Det er forfriskende at opleve ham i den rolle ligesom det er yderst velvalgt i den kontekst det bliver brugt i. Men også Diallos basspil er både rytmisk og fraseringsmæssigt på et meget højt niveau. 

Generelt er "Talking Sounds" en plade der skaber en stemning mere end at den hanker op i en, der allerede ligger i lytteren. Derfor kræver det, at man sænker paraderne og tager imod. Accepterer man dette vilkår er Bentzons seneste epos en både interessant, behagelig og ret vellykket udgivelse.

Køb/bestil her

GATEWAY

Jazz Five er trods medlemmernes stadig relativt unge alder et meget rutineret orkester, der har eksisteret og spillet i efterhånden adskillige år. De serverer på nærværende album en blanding af egne kompositioner og arrangementer af numre skrevet af f.eks. Fats Domino, John Cleary og bandet Stealers Wheel.  Med udgivesen følger også en DVD bestående af fem numre optaget under en live koncert i 2010. Og det er netop i live sammenhæng jeg tidligere har stiftet bekendtskab med bandet, der byder på god energi og masser af individuel og kollektiv personlighed.

"New Orleans Heat" er da også en fin udgivelse, der fungerer bedst som soundtrack til en glad (og måske våd) dansefest eller måske en løbetur i den lokale park. Boogie inspirerede numre som den indledende "Take My Hand", "Beates Blues" og den afsluttende "Fat Man" bygger på fornem energi, vidner om et orkester, der er velsammenspillet og præsenterer et af ensemblets mest interessante individuelle kort i pianisten Esben Hillig, der - omend der er lidt vej op til stilens mestre som f.eks. Dr. John eller vores egen danske helt Esben Just - spiller glimrende og personligt inden for New Orleans klaver stilens overordnede rammer. Også bassist og forsanger Johan Starckes egen "New Orleans Heat" samt det i New Orleans stilen arrangerede Stealers Wheel nummer "Stuck In The Middel With You" (det er godt set, at nummeret egner sig til Jazz Fives stilistiske ramme) er ganske inciterende. 

De fleste af de nævnte numre viser dog også to elementer, der i live sammenhæng sikkert spiller en mindre rolle, men som på CD-formatet kan opfattes som mindre svagheder - nemlig på den ene side blæsernes rolle i arrangementerne og på den anden side den vokale dimension. Blæsernes rolle i særligt ensemblespillet er efter undertegnedes smag lidt for anonymt særligt i tematisk henseende, hvor den melodiske prægnans er til at overse, idet de to saxer i deres samspil først og fremmest udfylder en rytmisk rolle med masser af "buffs". Her kunne jeg godt have tænkt mig, at der var lagt lidt flere kræfter i at skabe nogle interessante melodilinjer og måske også i det fraseringsmæssige. At både Johan Bylling Lang og Jeppe Zacho er glimrende instrumentalister, kan der nemlig ikke herske tvivl om - det viser de begge i deres solospil.

Med hensyn til pladens sangpræstationer fremstår Jonas Starcke som den mest stabile sanger med fin intonation og en udmærket energi. Tilsvarende energisk er trommeslageren Stefan Andersen omend han rent sangteknisk måske er en kende mindre skolet end Starcke. For dem begge gælder dog også, at det er så som så med nuancerigdommen i deres udtryk - igen en iagttagelse, der betyder mindre i live sammenhæng, men som på en album udgivelse bliver til et mindre irritationsmoment.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at holde sig orkestrets styrker for øje. Udtrykket er energisk, sammenspillet swinger glimrende ligesom man fornemmer, at bandet går til materialet og stilen med lige dele respekt og fandenivoldskhed. Derfor er det også en glimrende bonus, at CD'en suppleres af en DVD med fem numre hvor man fornemmer, at musik nogle gange først rigtig kommer til sin ret i samspillet mellem udøverne og publikum. 

Alt i alt er Jazz Fives "New Orleans Heat" en god og flot produceret udgivelse, der vidner om et orkester, der næppe mister sin berettigelse foreløbigt.

Køb/bestil her

CALIBRATED

The Orchestra præsenterer nogle af Danmarks ypperste komponister og solister i et 17-mands ensemble, der med rødder i den klassiske bigband-tradition bestræber sig på at overføre den nutidige jazzmusik til bigband-formatet. På orkestrets seneste udgivelse "Episodes" er det Lars Møller, hans kompositioner og ikke mindst hans arrangementer, der danner udgangspunktet. Lars Møller udtaler selv følgende: "Episodes samler min bigband musik skrevet i perioden hvor jeg modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. [...] Jeg er overbist om at 'Episodes' vil stå centralt i min kunstneriske produktion fremover'".

Jeg deler i dén grad sidstnævnte opfattelse. "Episodes" er simpelthen et eminent album, der faktisk ikke rummer ét eneste dårligt nummer. Kompositionerne er udfordrende både i deres harmoniske og formale strukturer samtidig med at de er melodiøst tilgængelige. Mange af dem er formet som spændende dramaturgiske forløb med forskellige udtryksmæssige og dynamiske stationer, men med klare, naturlige og homogene overgange, som i øvrigt styres fornemt af Møller som dirigent. Sammenspillet i orkestret er fremragende både i rytmisk henseende hvor ensemblespillet er ekstremt tight og i fraseringsmæssigt henseende hvor de enkelte sektioner typisk fremstår som én stemme med en skøn samlet tone og klarhed i udtryk og dynamik. Derudover er der luft og plads til masser af skønne solopræstationer. Særligt Jacob Christoffersen på "Suite 15 - Part 1", Jesper Riis på "Marit's Dream" og Per Gade på "Folk Song no. 1" viser at The Orchestra er ét hold, der dog består af masser af musikalske personligheder.

Blandt de mange kompositoriske og arrangementsmæssige højdepunkter vil jeg særligt fremhæve de energiske "Suite 15", den underskønne ballade "Marit's Dream" og ikke mindst "Folk Song No. 1" samt "Folk Song No. 2". Sidstnævnte er begge skrevet til EBU Big Bandet og tager hhv. udgangspunkt i den traditionelle danske høstvise "Marken Er Mejet" og den traditionelle kinesiske sang "Jasmin Blomsten" (Jasmin Flower). Det er ekstremt "fiffige" arrangementer, der ikke alene viser at arrangementskunst og komposition er nært beslægtede, men som også bevidner, at bigband musik har et udtryksspektrum og nogle klanglige muligheder, der ikke kan realiseres i andre konstellationer.

Lars Møller/The Orchestras "Episodes" er en glædelig overraskelse, en kærkommen tilføjelse til min pladesamling og en udgivelse, der bør blive en nyklassiker inden for genren - i hvert fald i Skandinavien.

Køb/bestil her

GATEWAY

Pernille Bévort præsenterer med "Perfect Organization" et i sin konception overordentligt ambitiøst album projekt, der ikke alene dokumenterer kapelmesterinden som vokalist, instrumentalist og arrangør, men samtidig i Radio Bévort præsenterer et spændende ensemble og i bandoneon-spilleren Marcelo Nisinman en fremragende solist. Udgivelsen er delt op i to CD'er - én med et fortrinsvist vokalt fokus under titlen "Songs And Stories" og én med fokus på det instrumentale under titlen "Perfect Organization".

Udgivelsen er en lidt blandet oplevelse. Overordnet set er der masser af virkelig god musik at lytte til, men man når undervejs alligevel at miste fodfæste en gang eller to i forhold til jagten på et samlet udtryk. Der er stor forskel på de to CD'er og det er især "Songs And Stories", der efterlader et lidt broget indtryk. Det er let at kritisere sangerinden Bévort, men selvom intonationen ikke er lige sikker alle steder og stemmens klanglige nuancer overskuelige, så er det først og fremmest på arrangements-/instrumenteringssiden, at denne del af udgivelsen ikke helt balancerer. De instrumentale arrangementer er virkelig fine og der spilles på et både teknisk og udtryksmæssigt meget højt niveau. Til gengæld lyder det også som om det vokale lag blot er lagt oven i de begavede instrumentale udfoldelser. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at arrangementerne og måske også orkestret i højere grad arbejdede på sangenes præmisser og at man måske ligefrem havde "castet" orkestret anderledes så det gav mere luft og nødvendighed til det vokale. Bedst fungerer "I'm Packing My Suitcase" og "You Don't Know What Love Is" hvor arrangementerne er relativt luftige.

Anden del af udgivelsen fungerer derimod fremragende. Det er originalt, den grundlæggende stemning er varm uanset om der er tale om energiske numre som "Argentinos A Europa" og "Fairytales" eller mere stille ditto som f.eks. den smukke "Replication" og arrangementerne er overordentligt begavede. Samspillet både i de arrangerede og de improviserede passager er fornemt ligesom ensemblet har en egen - eller om man vil særegen sound, der i høj grad ligger i instrumenteringen. Også de korte "interludes", der er indspillet i Bévorts kælder fungerer godt både isoleret set som den den stemningsfulde "Sejerø By Night" og den sjove "Perfect Organization" hvor Bévorts reciteren fungerer fornemt, men også i forhold til udgivelsens dramaturgi som helhed. 

Alt i alt er Radio Bévorts dobbeltudgivelse et fyldigt og langt hen ad vejen meget interessant og veludført dokument på Pernille Bévorts stådsted som dygtig komponist samt arrangør og ikke mindst som fornem instrumentalist, hvis ujævnheder opvejes af langt flere fine musikalske oplevelser.

Køb/bestil her