jazzstjerner
  • HJEM
  • ALBUM ANMELDELSER

Birgitte Soojin - Hi-Lo ****

7/15/2011

 
CALIBRATED/NMS

Det danske pladeselskab Calibrated, har efterhånden gjort det til sit speciale at lancere yngre nordiske jazzsangerinder. Således står selskabet bag udgivelser med bl.a. Sinne Eeg, Sidsel Storm og Kendra Lou, der alle har ganske stor kommerciel succes. I netop den henseende bør seneste skud på stammen Birgitte Soojin ligeledes kunne nå langt ikke mindst fordi udgivelsen serveres i en yderst tjekket indpakning og med mulighed for at få adgang til alskens bonusmateriale. Det er godt tænkt og en af vejene til at skabe lidt ekstra opmærksomhed i en trængt musikbranche.

Materialet på Soojins debut album "HI-LO" består af standards fra den amerikanske sangskat. Det er svært at sætte en finger på albummet som helhed. Birgitte Soojin synger med en afslappet klang, sikker intonation, en ganske fin amerikansk udtale og et veldoseret vibrato. Udtrykket læner sig stærkt op af de store amerikanske fortolkere som Bessie Smith og Billie Holiday, men det har i sin relativt direkte og usnørklede facon også en snært af den store nordiske diva Monika Zetterlunds tilgang. 

Akkompagnementet serveres af nogle fremragende musikere med de to "blæser-tvillinger" Jacob Dinesen på tenor saksofon og Mads Hyhne på trombone, Ben Besiakov og Dan Hemmer på hhv. flygel og Hammond M-100 samt Niels "Guffi" Pallesen på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Blæsarrangementerne er virkelig gode og de to tangentspillere supplerer hinanden glimrende uden at træde hinanden for meget over tæerne - eller fingrene om man vil, ligesom solo præstationerne er fornemme (tag f.eks. Dinesens solo i "Hi-Lilli, Hi-Lo" og Hyhnes ditto i "When Your Lover Has Gone").

Stemningen på albummet er meget homogen - både selve musikken og den lydmæssige produktion fungerer upåklageligt og er meget stilren og man føler sig hele tiden i meget trygge hænder - måske næsten lidt for trygge hænder. Der er ikke meget, der "stritter", men spørgsmålet er om det er et gyldigt kvalitetskriterie. 

Samlet set er det en yderst behagelig og sikker debut hvor der bydes på god musik og en sangerinde, der på sigt kan blande sig succesrigt blandt de mange begavede vokalister i den nuværende generation - måske særligt hvis repertoiret suppleres med enkelte original kompositioner også.

Køb/bestil her

IKI - IKI ****

7/3/2011

 
ILK

Indrømmet - da det gik op for mig at IKI ikke alene var en vokalgruppe, men oveni dette en gruppe, der laver alt materialet på stedet var jeg ret forudindtaget med hensyn til hvad man kunne forvente af musikken. Heldigvis er IKIs selvbetitlede debutalbum ganske overraskende og dét på flere niveauer.

Først og fremmest er udspillet meget modigt eftersom al musikken er skabt på stedet. De, der nogensinde har prøvet at improvisere frit med stemmen som instrument vil vide, at det ekstremt svært fordi der ikke er noget filter mellem krop, sjæl og det musikalske output. Det kræver derfor enorm disciplin samt koncentration. Ud af de 7 timers musik gruppen nåede at indspille i løbet af deres studie session er valget faldet på de 12 skæringer, som albummet består af og der er givetvis filtreret en del musik fra, som ikke lever op til CD-formatets krav. Måske er det derfor at niveauet på indspilningen er så forbavsende højt. Materialet er varieret og spænder fra det mere ostinat prægede som f.eks. numrene "Dan" og "Andartakid" over det mere klang-, harmoni- og melodiorienterede som i f.eks."Muisto", "Crazybird" og "Racoons Lullaby" til det mere cabaret inspirerede, nærmeste teatralsk reciterende i numre som "På Båden" og min absolutte personlige favorit "Quisanadolele". Sidstnævnte er en lille perle (jeg kommer selv til at associere til et nordisk trolde univers a la "Ronja Røverdatter"), der på fornemmeste vis viser hvor dygtige vokalister alle de 9 sangerinder er, ikke bare i klassisk forstand (f.eks. med hensyn til intonation, klanglige nuancer eller lignende), men også i forhold til rytmisk fornemmelse og ikke mindst udtryk.

Selvfølgelig har en plade med det koncept, der er valgt her også svagheder. Tekstsiden er ikke den stærkeste - men gruppen opfatter vist også snarere sig selv som en slags instrumentalgruppe hvor instrumentet er stemmen - ligesom ikke alle de arrangementer der er skabt i nuet er lige afbalancerede hverken i forhold til det strukturmæssige eller stemmernes samspil. Til gengæld er det en udgivelse der insisterer på at skabe stemninger, udfordre og bevæge lytteren og den rummer ægte følelser som barnlig glæde, overraskelse, sørgmodighed, melankoli og alt ind imellem. Og dét er i den grad en kvalitet!

Køb/bestil her 

    Arkiv

    July 2013
    June 2013
    March 2013
    February 2013
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011

    RSS Feed