jazzstjerner
  • HJEM
  • ALBUM ANMELDELSER

STORK - STORK ****

6/28/2011

 
ILK

Simon Toldam er sin relativ unge alder til trods særdeles rutineret og anerkendt som både pianist, komponist og arrangør. Således er det i de senere år både blevet til talrige udgivelser, flere Danish Music Awards, flere højtprofilerede kompositionsbestillinger og et prestigefyldt stipendiat fra Léonie Sonnings Musikfond. Derfor må forventningerne med rette være høje, når han byder på nyt - i denne omgang ikke bare en ny udgivelse, men også et helt nyt orkester (Simon Toldam Orkester - eller STORK).

Den nye udgivelse er et skoleeksempel på at avanceret musik godt kan være tilgængeligt og at musik, der bygger på lige dele diktatur og anarki - eller om man vil komposition og improvisation - godt kan fungere på en indspilning. Personligt er jeg både imponeret og glædeligt overrasket over hvor flot udgivelsen fungerer. Samtlige numre bygger på en klar dramaturgisk struktur, der både bygger på store kontraster og passager med klar fælles retning - enten givet i Toldams udmærkede temaer (bl.a. fint illustreret i de to indledende numre "Y" og "X"), som i øvrigt er glimrede arrangerede/instrumenterede, eller i de medvirkende musikeres formidable og ekstremt lydhøre sammenspil. Ja - faktisk skal samtlige musikere fremhæves, både fordi de spiller på et teknisk meget højt niveau og fordi de er dygtige til at få, give og tage plads i forhold til helheden.

Den fine dramaturgi, som kommer til udtryk i hvert enkelt nummer manifesteres også i albummets samlede forløb. I den forbindelse er der en god balance mellem de længere musikalske forløb som f.eks. "X", "Blok", "TV-UP", "Flip" og "Pitata" samt de kortere intermezzi som f.eks. "Rift" og "Hymne". På denne måde forvaltes materialet så der hele tiden bygges på spænding og forløsning - to helt essentielle parametre i velfungerende musik.  

STORK er et glimrende nyt initiativ og det bygger fornemt bro mellem tradition og fornyelse ikke bare i jazzens univers, men også i langt mere overordnet musikalsk forstand.

Køb/bestil her

Niels Land Doky - Human Behaviour ****

6/26/2011

 
BRO Records

Niels Lan Doky har altid hørt til mine personlige favoritter både som komponist, arrangør og pianist. Derudover har den måde hvorpå han har forvaltet sin karriere i ren kommerciel forstand været både beundringsværdig og inspirerende. 

En af Lan Dokys største bedrifter er, at han formår at omgive sig med utrolig dygtige og velvalgte musikere uden at der per automatik behøves at være tale om de internationale "Hot Shots" han ellers med jævne mellemrum krydser musikalske klinger med. Det var således Niels Land Doky, der for år tilbage "opdagede" Malene Mortensen og skubbede hende i gang med en international jazzkarriere og på sit nyeste udspile har Doky allieret sig med en ung, både spændende og utrolig velspillende rytmegruppe i form af Jonathan Bremer på kontrabas (som jeg allerede fremhævede for hans rolle på Surf In Stereos seneste udspil) og Niclas Bardeleben. 

Stilistisk er Niels Lan Doky stadig helt sin egen. De originale kompositioner som f.eks. den lette "Home Sweet Home" og de to smukke ballader "The Miracle Of You" samt "Love Ocean" er som sædvanligt meget melodiøse og sangbare. Harmonisk er universet relativt simpelt og arrangementerne er ekstremt gennemsigtige og tilgængelige hvilket ydereligere støttes af en meget åben lydteknisk produktion. Voicingerne i klaveret er til tider ganske krydrede - flot illustreret i pastichen over J. S. Bachs "Jesus Bleibet Meine Freude" og Björks "Human Behaviour". Dokys improvisationer er begavede og bevæger sig fint i spændingsfeltet mellem kendte "licks" og velstrukturerede og -formulerede melodiske fraser i øvrigt præsenteret med et anslag, der er både let og samtidig meget distinkt - klassisk Doky!

Af de to unge musikere, der kompletterer trioen er særligt Jonathan Bremer værd at fremhæve. Ikke fordi han er en fuldtud færdigudviklet bassist, men fordi han i min optik er en af de ganske få yngre bassister her til lands, der kan mønstre en klar, rent intoneret og samtidig utrolig personlig tone samt stil på sit instrument. Han kan måske opnå den unikke genkendelighed som bl.a. NHØP var og Mads Vinding er i besiddelse af, ikke mindst hvis han udvikler sig yderligere i sit solospil, som allerede har et meget højt niveau. Men også Bardeleben gør det fremragende med let, rytmisk stringent og klangligt nuanceret trommespil.

I det hele taget er "Human Behaviour" et vellykket album, der vidner om at Niels Lan Doky stadig er en både dygtig, interessant og væsentlig del af den danske jazzelite - og en musiker, der hverken har mistet drive eller berettigelse trods en efterhånden lang karriere.

Køb/bestil her

Fusk - Fusk ***

6/26/2011

 
WHYPLAYJAZZ

Fusk er egentlig et ganske misvisende navn for trommeslager Kasper Toms debut som kapelmester - idet ordet måske signalerer noget skidt eller ugrundigt. Sidstnævnte kan man ikke sige at albummet er, da det er indspillet efter relativt omfattende turnévirksomhed af nogle dygtige musikere. Til gengæld er det et udfordrende album, der på ingen måde søger ned ad mainstreamens sikre sti og derfor kræver en indsats fra lytterens side. 

Fusk bevæger sig i spændingsfeltet mellem komposition og improvisation i et originalt udtryk, der vidner om et orkester, der spiller musik med en meget kommunikativ tilgang. Og det er netop i dette perspektiv, at albummet er stærkest. De tre indledende numre "Ein Kopf Kaffe, bitte", "The Attack Of The Überpea" og "Freunde Der Gute Musik" rummer alle nogle til tider meget frie passager hvor det spændende ikke nødvendigvis er det tematiske materiale, men musikernes måde at agere og reagere i forhold til hinandens impulser - nogle gange er der tale om tydelig musikalsk dialog (f.eks. forløst i energisk sammen- og modspil mellem saxofonist Philipp Gropper og basklarinetist Rudi Mahall) andre gange er der tale om underforstået kommunikation i forhold til stemning, dynamik og lignende. Kommunikation er et aspekt, der altid fylder meget i musik, men det positive hos Fusk er, at den netop dyrkes som et af de absolutte hovedparametre i det kunstneriske udtryk.

Generelt er energiniveauet højt på det meste af udgivelsen, men det klæder både pladen og udtrykket, at der bliver plads til nogle mere rolige passager som f.eks. numrene "November", der indledes med en smuk basintro (spillet af Andreas Lang) eller den melankolske "Kamienna Wolaog", som vidner om at de to blæsere også formår at nuancere deres klanglige udtryk. Netop her kunne jeg godt tænke mig, at særligt basklarinetten fik noget mere bredde, så hele instrumentets rige klanglige muligheder udfoldes - f.eks. synes jeg personligt, at Mahall aldrig rigtig udnytter instrumentets dybe, varme register. Til gengæld er hans klang meget original.

Alt i alt kræver Fusk koncentration og åbenhed - men med dette som grundlag er debutpladen ganske interessant, og jeg kan forestille mig, at en live koncert med kvartetten kan være en spændende og inspirerende oplevelse.

Køb/bestil her

Søren Dahl Jeppesen - Red Sky *****

6/22/2011

 
GATEWAY

Mange ting kan være medvirkende til at en udgivelse bliver vellykket. Der kan være tale om stærkt materiale, vellykket lydproduktion, finurlige arrangementer eller gedigent spillemæssigt håndværk. På Søren Dahl Jeppesens nyeste plade er det dog noget helt andet, der i første omgang gør albummet til noget særligt - nemlig det man i filmverdenen ville kalde castingen. Sammensætningen af de medvirkende på "Red Sky" (og det gælder også de lydtekniske deltagere) er simpelthen så usandsynlig velvalgt, at man må neje sig i støvet for det klarsyn Søren Dahl Jeppesen lægger for dagen som kapelmester. På den baggrund emmer udgivelsen af nødvendighed.

Mest overraskende er den helt og aldeles unikke tone islandske Oskar Gudjóhnsson bidrager med - og får - i det univers Dahl-Jeppesens kompositioner skaber. På én og samme tid luftig og tæt - kølig og varm. I sammenspil og -klang med kapelmesterens rene og klare guitarlyd og ikke mindst Klaus Nørgaards bas samt Jakob Høyers utroligt smukke trommespil (ofte ganske afdæmpet og spillet med masser af detaljer i de rytmiske underdelinger både dynamisk og klangligt) skabes der en ensemble sound, jeg personligt ikke har hørt mere original i utrolig lang tid. 

Materialet er stærkt og melodiøst og arrangementerne er dejlig homogone og veldisponerede. Der er mange højdepunkter, men mine personlige favoritnumre er bl.a. den dragende indledning "Almost Home", den smukke og let synkoperede "No Stars Without Darkness" og ikke mindst den nærmest Beatles inspirerede "In The Loop" hvor guitarens indledning leder tankerne mod hittet "Blackbird".

"Red Sky" er et utrolig smukt og stemningsfyldt album og viser Søren Dahl Jeppesen som en begavet og balanceret musiker, komponist og bandleader, der med dygtighed (og måske lidt held) har omgivet sig med de helt rigtige musikalske makkere. 

Køb/bestil her 

Bentzon Brotherhood - Funkenstein *****

6/21/2011

 
DO IT AGAIN RECORDS

"Hell yeah!" tænker jeg hver gang der er nyt fra Bentzon Brotherhood og erfaringsmæssigt byder orkestret på en sprængfarlig cocktail af jazzfunk krydret med kompromisløs energi. "Funkenstein" har været på tegnebrættet længe - de første indspilninger har allerede været udgivet i 2007 og stammer helt tilbage fra 2006, mens det sidste materiale kom i kassen i slutningen af 2010 - men resultatet (i en re-mastereret udgave) ændrer ikke på føromtalte grundelementer.

"Funkenstein" er en fed fed plade, der fint manifesterer Nikolaj Bentzon som dansk Jazz' Dr. Funk. Orkestret swinger helt vanvittig godt og stramt, samtidig med at både materiale, arrangementer og produktion balancerer fint mellem den traditionelle Funk og et moderne elektronisk inspireret univers. Sidstnævnte præsenteres fornemt i "Techno Inferno" en sprængfarlig pastige over The Tramps' "Disco Inferno" og i øvrigt et nummer, der sagtens kan gøre sig gældende på Trance- og Technomarkedet.

Dét, der er udgivelsens fornemmeste kvalitet er dog den smagfulde dybde i udtrykket. Der er både plads til inciterende grooves som i "Should'a Seen It Coming", "Mr. Turn Coat" og "Hypothèse Scientifique" og roligt swingende numre som "Good Bye Pork Pie Hat" og "Descendants" hvor Claus Waidtløw yder en overbevisende indsats på saxofonerne samtidig med at Bentzon fremstår som komponist, der også har et gedigent tematisk/melodisk flair. Det håndværksmæssige hos de mange medvirkende er på højt, højt internationalt niveau og særligt samarbejdet mellem Kasper Vadsholt på bas og Zoltan Csorsz på trommer er ganske enestående, ligesom samtlige af de medvirkende blæsere hør til den absolute superliga - særligt når det gælder tight og soundmæssigt tæt ensemblespil. Endelig er "Funkenstein" også et glimrende eksempel på en succesfuld hybrid mellem håndspillet akustisk samt elektrisk musik og programmerede beats - det bliver aldrig stift.

"Funkenstein" er ikke et album, der gør sig bedst som koncertant "lytte-album", men som animerende soundtrack til dansegulvet eller løbeturen er det et meget tiltalende monster!

Køb/bestil her

Glostrup Trioen - Shadow Of Elvi ***

6/21/2011

 
STORYVILLE

Glostrup Trioen er ikke umiddelbart et bandnavn, der lader genkendelsesglædens klokker ringe voldsomt i mine ører, men ser man på de musikere, der gemmer sig bag det lidt anonyme orkesternavn er det nu alligevel navne, der har sat tydelige spor på den danske jazzscene i enddog ganske mange år. Således kan trioen bestående af Torben Kjær på piano, Henrik Dhyrbye på bas og Ole Streenberg på trommer prale med at have fejret 50 års jubilæum.

Shadow Of Elvi er en klassisk trioplade med et repertoire, der byder på gode klassiske melodier - fortrinsvist fra den amerikanske standard skat og det ville være en tilsnigelse at påstå at den introducerer noget banebrydende nyt i forhold til det valgte format. Det har nu aldrig været undertegnedes kriterier for at finde glæde ved en indspilning og det er helt sikkert en fornøjelig oplevelse at lytte til trioen fra Glostrup. Mest fremtrædende - og glædelige - kvalitet på dette album er faktisk energien i samspillet. Det er tydeligt, at de tre drenge - eller lad os bare kalde dem modne mænd - stadig finder stor glæde ved samspillet, som i øvrigt er kompetent også selvom der måske er et par ridser i lakken på individuelt niveau (særligt Kjærs pianospil kan til tider virke en anelse tungt i de lidt hurtigere numre). 

Personligt er jeg mest vild med trioens ballade fortolkninger. Både "It Might As Well Be Spring", "Detour Ahead" og den afsluttende klassiker "I Fall In Love Too Easily" udstråler en skøn ro og balance. Her kommer Kjærs ganske glimrende anslag til sin ret, mens Dhyrbye og  Streenberg viser sig som fremragende og lydhøre instrumentalister. Og så fungerer produktionen langt bedre i de stille numre end i dit lidt mere energiske ditto. Særligt trommelyden burde man have kælet lidt mere for i den sammenhæng - på CD-formatet tager den knap så gode lyd f.eks. lidt af glæden af en ellers glimrende trommesolo i "It Could Happen To You".

Alt i alt beviser udgivelsen dog at trioen også med 50 år på bagen stadig har sin berettigelse og jeg vil med glæde høre dem under årets Jazzfestivaler hvis de da ellers er til at støve op.

Køb/bestil her

Kjeld Lauritsen - Hammond Organ 7 ****

6/12/2011

 
MUSIC MECCA

Det siges at man stille og roligt stopper med at lege, når man bliver voksen - lytter man til Kjeld Lauritsens seneste udgivelse med Hammond Organ 7 må denne påstand tages som en sandhed med modifikationer. Dét det syv mand store ensemble disker op med er nemlig voksen leg på meget højt niveau og med en let - sine steder humoristisk og andre steder kunstfærdig - lun undertone.

Udgivelsens aller stærkeste kort er line up'en - idet der her er tale om nogle af dansk jazz' fineste repræsentanter med Bob Rockwell og Hans Ulrik (hhv. alt- og tenorsax), Peter Marott (trompet), Erling Kroner (trombone), Per Gade (guitar) og Esben Laub v. Lillienskjold samt Casper Mikkel (trommer). Line up'ens betydning kommer til udtryk på mange måder: For det første er hele pladen tilegnet Erling Kroner, som desværre ikke er blandt os længere. Det betyder, at numrene på pladen bl.a. er valgt med henblik på at holde fast i netop den udgave af Hammond Organ 7 der stadig inkluderer Kroner - og det er i sig selv en indlysende kvalitet. For det andet er alle de medvirkende på udgivelsen meget begavede og stilsikre instrumentalister, og samtidig er langt de fleste også glimrende komponister/arrangører. Dette kommer til udtryk i et tematisk meget stærkt materiale. Både Lauritsens indledende "M", Ulriks "Church", Gades "B.C" og Rockwells "Blue Funky Lou" er simple, iørefaldende temaer i den souljazzede ende, der giver god plads til både individuel og ensembleorienteret fortolkning i spændingsfeltet mellem bevidst "sloppy" og distinkt tone i blæserne og tilsvarende løst og stramt sammenspil i rytmegruppen, der fungerer glimrende i den lidt rustikke live-produktion. Arrangementerne og det harmoniske univers er relativt simple, men de 7 musikere formår alligevel (eller måske netop derfor) at diske op med nogle skønne improvisationer, der balancerer fint mellem instrumental og ikke mindst udtryksmæssig virtuositet. F.eks. er Kroners tema præsentation af sin egen "Open Letter To Jimmy Knepper" et af udgivelsens højdepunkter.

Kjeld Lauritsens Hammond Organ 7 er ikke bare en fin "tribute" til Erling Kroner, det er også et glimrende eksempel på at god musik kan fanges på et medie som en CD, uden at det kræver højteknologiske muligheder og uendelig studietid. Det er levende jazz - og tak for det!

Køb/bestil her 

    Arkiv

    July 2013
    June 2013
    March 2013
    February 2013
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011

    RSS Feed