jazzstjerner
  • HJEM
  • ALBUM ANMELDELSER

Marie Carmen Koppel/Benjamin Koppel - Brooklyn Jazz Session ***

5/7/2011

 
Cowbell Music

Både Marie Carmen og Benjamin Koppel har skabt sig nogle fremtrædende karrierer i musikbranchen. Førstnævnte som soul- og særligt gospeldiva og sidstnævnte som en af landets førende altsaxofonister. De har med rette nydt stor succes på hver deres felt. Nu har de to søskende så slået sig sammen i et projekt med Marie Carmen som tekstforfatter samt sanger og Benjamin som komponist og saxofonist. Resultatet kan høres på det nye udspil "Brooklyn Jazz Session", hvor de to søskende desuden får selskab af de tre amerikanske musikere Kenny Werner (piano), Scott Colley (bas) og Jonathan Blake (trommer) - Umiddelbart et line up, der skaber forventninger.

"Brooklyn Jazz Session" er som album en lidt ujævn oplevelse. Som vokalplade har den bl.a. den svaghed, at melodierne periodevis savner nogle lidt mere tilgængelige, sangbare konturer og derfor aldrig rigtig sætter sig fast. Tag f.eks. numre som "Waisting Time", "Can I Have This Dance" og "Adventures Around The Corner", hvor de sungne temaer først og fremmest synes at fungere som optakt til de instrumentale improvisationer. Et indtryk der forstærkes yderligere af at Marie Carmen Koppels stemme forekommer lidt uanuanceret i forhold til genren og at teksterne ikke altid får helt nok fokus i fremførelsen. Til gengæld swinger orkestret fremragende, ligesom både Kenny Werner, Benjamin Koppel og Scott Colley byder på nogle meget fine soli i de omtalte numre.

Dér hvor samarbejdet mellem de to Koppel søskende fungerer bedst er i de mere stille numre - og dem er der heldigvis en hel del af. Chris Potters "A Pleasant Thought" læner sig stærkt op ad den gospel tradition som Marie Carmen Koppel er en så glimrende eksponent for og her kommer hendes sangtalent for alvor til sin ret. Det samme gør sig gældende i den smukke ballade "I'm So glad You Are Mine", som er skrevet af Kenny Werner og Donnie Demiers og den afsluttende klassiker "When I Fall In Love" (Heyman/Young). Det klæder Koppels stemme utrolig godt at få lov til at udfolde sig i et roligt og afslappet leje med plads og tid til detaljer, der ikke kun ligger i fraseringerne, men også i klangen.

Generelt er "Brooklyn Jazz Session" et album, der fremstår som et første skridt mod et søskende samarbejde, der kan udvikle sig til et enddog meget spændende parløb, hvis der kæles lidt mere for både det melodiske materiale og måske også arrangementerne, som til tider kan virke lidt rutineprægede. Evnerne hos og samspillet mellem musikerne kan man ikke sætte en finger på, ligesom den lydmæssige produktion er meget vellykket.

Køb/bestil her

ELEkTRO feat. John Tchicai ****

5/7/2011

 
Blackout Music

ELEkTRO feat. John Tchicai: En idé, der ifølge Lars Winberg er fostret under en sofa i 2006 (jf. www.jazzblog.dk) og hvis grundsubstans ligger i at samle nogle musikere med helt forskellige baggrunde til et indspilningsprojekt, der balancerer hårfint i grænselandet mellem det stramme og det frie. Selv beskriver Winberg projektet således:

"Det handler meget om leg, men også om at forholde sig bevidst til sin del i legen og at kunne give bolden videre. Selvom de musikalske rammer er givet, er tonesproget ikke entydigt, men åbent for det fritonale, formen fleksibel endskønt på forhånd fastlagt, melodien nedskrevet, men først forløst i fortolkningen og selvom den rytmiske puls har sit meter, kan den ind imellem stå uhørligt stille. Fordomsfrit." (www.jazzblog.dk)

Det er en ganske rammende beskrivelse af nærværende udgivelse, som netop fungerer, fordi musikerne både i deres individuelle frihed og i deres rolle i samspillet er ekstremt åbne, lydhøre og disciplinerede. Det, der glæder mig mest er, at temaerne som de faste holdepunkter i musikken er meget stærke: Melodisk samt rytmisk udfordrende og interessante uden at være fortænkte. "Sugar, Please!", "A Happy Man And His Dog" og "Limping" er fremragende eksempler herpå, mens numre som "Unfortunately It Happened To Be Tango" og "ZigZag" viser hvor dygtige de medvirkende musikere er med henblik på at fortolke musikken. Og her skal lyde en helt særlig ros til Tobias Winberg, der står krediteret som lap-top wizzard. Den rolle udfylder han overordentlig musikalsk.

Det er egentlig lidt misvisende at albummet bærer titlen "ELEkTRO feat John Tchicai", da det måske efterlader indtrykket af at den 75 årige saxofonist har en særstatus på udgivelsen. Det er netop et af de helt stærke elementer i pladen, at alle musikere får og tager plads, når det er nødvendigt i musikken. "ELEKtTRO feat. John Tchicai" er et skønt eksempel på hvordan akustik og elektronik kan forenes til et intenst og bevægende udtryk. Det er ikke et album man sætter på til en første date eller til aftenkaffen, men det er til gengæld kunst! 

Køb/bestil her

Nanne Emelie - Once Upon A Town *****

5/4/2011

 
VME (distribution) - udkommer 09.05.2011

I pressemeddelelsen, der annoncerer udgivelsen af Nanne Emelies debutplade fremgår bl.a. Norah Jones og Katie Melua som referencer ligesom sangerinden selv mener, at hendes musik både vil passe til Montmartre og Amager Bio. Lad det være sagt med det samme: Både sammenligningen med de to verdenskendte sangerinder og den beskrevne spillestedsprofil er ganske rammende, men Nanne Emelie og hendes debut "Once Upon A Town" er først og fremmest et friskt og personligt bud på radiovenlig crossover i grænselandet mellem jazz, sydamerikansk inspiration og soulet, imødekommende pop a la Duffy og Amy Winehouse. Og så er der en anden referenceramme inden for vores egen lille danske andedam - nemlig Randi Laubek. Ligesom Laubek har Nanne Emelie ikke bare en overordentlig smuk og teknisk rigt facetteret stemme, men også evnen til at være ekstremt ekspressiv uden store armbevægelser.

Alle sangene på albummet er skrevet eller co-skrevet af Nanne Emelie. Teksterne er stærke - alle har de Neill C. Furio (han har bl.a. gjort sig bemærket på Marie Francks  "Swimmingly") på creditlisten, og også melodierne er rigtig fine. Tag for eksempel den utrolig smukke og bevægende "Doubting Thomas", der med sin valsende metrik og tekstens rammende refleksion over hvordan man håndterer tvivl er min personlige favorit på hele albummet, også fordi den er et perfekt eksempel på pladens mest fremtrædende kvalitet, nemlig arrangementerne og produktionen. Cellosatsen er fremragende, ligesom det kræver overblik og talent at balancere mellem det storladne og intimt tilbageholdende, som gør netop dette nummer til en lille perle.

Det er Stephan Grabowski (bl.a. kendt fra samarbejder med Love Shop, Lars H.U.G og Ivan Pedersen), der står krediteret for arrangementer og produktion og det slipper han usandsynlig godt fra. Stort set alle numre på albummet er skåret helt ned til benet på arrangementssiden uden overflødig instrumentering eller unødvendige formled. Det er dynamisk, balanceret, varieret og helt igennem vellykket. Hvad enten det er de jazz- og/eller latinorienterede numre som "Copenhagen Summer Breeze", "Stay Beautiful", "Street Of Peace" og "As Close As You Can" eller den pop/rockede "Girl Talk" og den afsluttende moderne blues "The Last Thing I'll Do" er det utrolig stilsikkert og autentisk.

Musikken på albummet swinger formidabelt, og det er ikke underligt med musikere som cubanske Yasser Morejaon Pino (bas og akustisk guitar), Eliel Lazo (perkussion), Alexander Abreu (trompet), Niels Thybo (tangenter), Lars Emil Riis (tangenter), Rolf Hansen (guitar), Tira Skamby (perkussion), Soma Allpass (cello), Lars Hartvig (saxofoner), Donna Cadogan (kor) og allerede nævnte Stephan Grabowski (trommer) i line up'et. Alt i alt er "Once Upon A Town" en utrolig vellykket og helstøbt debut, der har potentiale til både kommercielt og brancheinternt gennembrud. Crossover af fineste skuffe!

Køb/bestil her

Nikolaj Bentzon - 12 Songs For Mature Lovers

5/2/2011

 
Do It Again Records

Der er noget helt vidunderligt ved de kunstnere, der tør kaste sig frygtløs ud på dybt vand. Nogle gange kan der være tale om deciderede genopfindelser og andre gange er der måske snarere tale om, at en kunstner viser sider af sig selv som er nye og overraskende. Begge dele kan være yderst forfriskende, og alene på den baggrund fortjener Nikolaj Bentzon stor ros for sit seneste album, der præsenterer 12 nye sange med Bentzon som pianist, sanger, komponist og tekstforfatter.

Det er et både modigt og på mange punkter ganske vellykket udspil. Som titlen antyder beskæftiger Bentzons tekster sig med kærlighedens uransagelige veje og pladen er nærmest konciperet som en slags dannelsesrejse fra det unge og ubesværede kærlighedsspil i "Stop Pretending Hard To Get" over rutinens pludselige indtog i "Echoes Of Our Lives" (en af albummets stærkeste tekster) til erkendelsen af at ægteskabets bånd faktisk er værd at kæmpe for i "Thanks For Marrying Me". Bentzons tekster er måske ikke lyriske vidundere eller voldsomt dybsindige i indholdsmæssig forstand, men de rammer alligevel både fordi de skildrer situationer eller følelser de fleste kan relatere til og fordi de bliver serveret med ærlighed og integritet.

Som sanger når Bentzon overraskende langt. Særligt de mere humoristiske og "gavflab'ede" numre fungerer ganske fint, idet Bentzon formår at finde den fine balance mellem syngen og "reciteren", som også enkelte revykunstnere dyrker. Og så gør det ikke noget, at hans engelsk/amerikanske udtale er fin. Set i det lys er sammenligningen med Randy Newman og Harry Connick Jr., som pressemeddelelsen bruger som referencer slet ikke så fremmed. Dog synes jeg personligt, at Bentzons sangtalent kommer lidt til kort i de mere følsomme numre som f.eks. balladen "Our Kingdom".

Den akkompagnerende rolle udfylder Bentzon til gengæld med bravour. Hans klaverspil swinger forrygende og hans improvisationer er enkle og meget stilsikre. "12 Songs For Mature Lovers" er ikke en banebrydende plade inden for genren, men det er en troværdig, behagelig og underholdende udgivelse, som jeg personligt vil lytte til med glæde fra tid til anden - og det skulle undre mig hvis ikke et ganske stort publikum vil have det på samme måde.

Køb/bestil her

Hanne Boel - The Shining Of Things ***

5/2/2011

 
STUNT (STUCD 11062)

Hanne Boel er langt fra blevet det store danske vokalnavn, hun er blevet på baggrund af udfoldelser inden for jazzens rammer. Det er først og fremmest som soul'et diva og som udmærket eksponent for den moderne countryfarvede singer/songwriter poprock hun har slået sine folder. Hendes diskografi rummer dog enkelte afstikkere til jazzen bl.a. "Shadow Of Love" en gammel indspilning med Jørgen Emborg, Mads Vinding og Alex Riel.

Det nye album "The Shining Of Things" er på papiret et jazzalbum. Det er udkommet på et velanset jazzlabel og grundstammen i akkompagnementet udgøres af svenske Jacob Karlzon (tangenter) og hans trio med Hans Andersson (bas) og Jonas Holgersson (trommer). Men reelt er der måske snarere tale om et pop album med jazzbesætning og -referencer. Til gengæld er det et ganske fint album.

Pladen tager udgangspunkt i den stærke sang, idet der bl.a. bydes på numre af Leonhard Cohen, Pretenders, Jobim og Ornette Coleman. Og det er netop sangenes kvalitet, der er udgivelsens stærkeste kort. Numrene er rigtig fint castet både til besætningen og til det "dramaturgiske" forløb man præsenteres for i løbet af pladen. Arrangementerne er ganske friske og interessante med nænsomt anvendte strygere, programmering mm. og produktionen er ekstremt tjekket.

Bedst fungerer balladerne som den indledende Cohen-klassiker "A Thousand Kisses Deep" og "Angel Of The Morning" hvor Boels til tider lidt "musical -ekspressive" vokal gør sig ganske godt, men også de mere radiovenlige, poppede numre som "Yesterdays Rain", "Ain't It Funny How Time Slips Away" og "The Shining Of Things" er vellykkede, ikke mindst på grund af Boels fremragende backing band, hvor jeg særligt vil fremhæve Jonas Holgersson for yderst musikalsk trommespil.

Køb/bestil her

Smokers Lounge - Smokers Lounge *****

5/2/2011

 
STUNT (STUCD 11012)

Klokken er 22.46 fredag aften. Børnene er puttet efter en omgang fredagsslik og Disney Sjov og langsomt indfinder roen sig. Tid til at smække fødderne op på sofabordet, tid til en pibe tobak og tid til refleksion over dagens genvordigheder eller tid til meditation langt, langt væk fra byens larm og tempo. Tid til en tur gennem loungen.

Med saxofonisten Jens Haack som projektleder for "Smokers Lounge" og Radio Underholdningsorkestret serveres der her en cocktail af otte numre - fortrinsvis ballader fra det amerikanske standardrepertoire - der i en fremragende varm produktion præsenterer kvalitets-underholdningsmusik eller - om man vil - verdensklasse-elevatormusik. Det er helt og aldeles gennemført i sit udtryk og balancerer hårfint - men hele tiden vellykket - på kanten til afgrunden. Haack formår med sin luftige tilgang til saxofonspillet at give Hans Ulrik kamp til stregen, som saxofonisten med den mest sexede tone herhjemme, mens Besiakov på bl.a. Rhodes samt Mikkel Nordsø særligt med sin akustiske bossa nova inspirerede rytmeguitar sørger for et uimodståeligt vuggende musikalsk grundlag.

Og så er der Radio Underholdningsorkestret hvor først og fremmest de nænsomt og i øvrigt ganske fremragende arrangerede strygere giver udgivelsen det ekstra lydmæssige og dynamiske pift, der løfter albummet langt, langt, langt over det gennemsnitlige inden for genren. Man kunne have frygtet, at "Smokers Lounge" var kitschet metervare - i stedet har Haack og hans hold begået et album der emmer af autenticitet og seriøsitet. Simpelthen fremragende!

Køb/bestil her

Oliver Antunes/Jesper Lundgaard - Årstiderne ****

5/2/2011

 
GATEWAY

Antunes og Lundgaard har tidligere slået deres folder sammen med albummet "Jul" fra 2008 og deres seneste udgivelse "Årstiderne" er da også en naturlig efterfølger på nævnte, både hvad angår materialet og måden at angribe det på. CD'en består af 12 danske sange, der hver især har tilknytning til årstidernes gang og som samtidig i vid udstrækning må betegnes som folkekære hits (mange er f.eks. at finde i Folkehøjskolens Melodibog).

Setup'et er ganske simpelt: Melodierne præsenteres uden at miste deres genkendelighed, Antunes og Lundgaard supplerer hinanden som melodibærere, akkompagnatører samt solister og arrangementerne er ganske fine og nænsomme. Allerbedst lykkes projektet i nummeret "Det Er Idag Et Vejr", som præsenteres i en umådelig let og dansant version hvor melodiens sædvanlige fraseringer twistes uden at genkendelsens glæde derfor mindskes. Men også de friske "Grøn Er Vårens Hæk" samt "Septembers Himmel Er Så Blå" og de to mere eftertænksomme "Skyerne Gråne" (med sine ganske smukke, nænsomme reharmoniseringer) og "Vintertid" (hvor duo sammenspillet for alvor kommer til sin ret blandt andet i kraft af at både Antunes og Lundgaard præsenterer det melodiske materiale) er smukke fortolkninger. Det samme gør sig gældende for sangen "En Yndig Og Frydefuld Sommertid", der blandt andet med sine stædigt og roligt vandrende harmonier hører til "Årstidernes" mest originale bidrag.

Som jazzplade kan man måske synes at det improvisatoriske præg i udgivelsen er for underspillet, men det er netop dét, der er dette albums kvalitet. Melodierne står meget klare. Som solister i klassisk forstand synes jeg personligt, at Antunes står stærkest med sine afmålte og meget melodinære improvisationer, men også Lundgaard byder ind med meget fint spil, som f.eks. på "Sig Nærmer Tiden".

"Årstiderne" er en ganske behagelig og musikalsk plade som fint bygger bro mellem det klassiske sangunivers fra Højskolesangbogen og jazzuniverset af to yderst kompetente musikere.

Køb/bestil her

Cathrine Legardh/Sigurdur Flosason - Land & Sky ****

5/2/2011

 
STORYVILLE

Det er et imponerende ambitiøst projekt danske Cathrine Legardh (vokal) og islandske Sigurdur Flosason (saxofon) præsenterer med deres nyeste albumudgivelse "Land & Sky". Der er tale om en dobbelt CD, der præsenterer 20 originale numre - 10 på engelsk og 10 på dansk. Alene omfanget og det konceptuelle gør denne plade til noget særligt, og det er derfor let at se hen over de ganske få skønhedspletter, også fordi disse hører hjemme i kategorien "smag og behag" og ikke som så ændrer ved udgivelsens mange kvaliteter.

Det er tydeligt at Legardh er vokset yderligere som vokalist siden den engelske "Gorgeous Creature" (2008) og den skandinaviske "Nordisk" (2010). Hun byder på en rund, afslappet og original klang, der læner sig lidt op af Monica Zetterlund med en sikker intonation samt en på sin vis ganske tiltalende nordisk udtale i de engelske numre.

Den engelske del af albummet indledes med den skønne "Morning In May", som byder på en af hele udgivelsens stærkeste melodier og et skønt samspil mellem Legardh og Flosason, der smyger sig smukt ind mellem Legardhs vokal med lette og luftigte fraser og en ganske sprød tone. Herudover byder den engelske del af pladen også på en hel del ostinat-baserede numre som eksempelvis "Lost In The Woods", "Courageous" og "Hills Of Denial" hvor orkestret bag Legardh/Flosason swinger rigtig fint - ikke underligt besætningen taget i betragtning med Peter Rosendahl (piano), Lennart Ginman (bas) og Andreas Fryland (trommer). Sidstnævnte byder bl.a. på eminent og meget musikalsk trommespil i nummeret "The Wind". På mange måder fremstår den engelsksprogede del som den lidt mørke, mystiske side af hele albummets udtryk.

Den danske del af pladen forekommer en kende lettere tilgængelig - måske netop på grund af sproget. En anden forklaring herpå kan dog også være, at kompositionerne synes lidt stærkere og i højere grad udvikler sig i tid end i rum med nogle mere sangbare melodier. Særligt de tre første numre "En Bid Af Himlen", "Lykkens Landskab" og "I Mit Hjertekammer" er meget helstøbte både hvad angår komposition, arrangement og fortolkning. Men også den i al sin enkelhed meget bevægende "Der Findes Et Sted" dokumenterer smukt Legardhs sangtalent, mens nummeret "Latterlig" viser både Flosason og Peter Rosendahl som begavede instrumentalister.

"Land & Sky" er på baggrund af sin ambitiøse udformning en meget vellykket dobbelt CD, der spænder bredt i sit udtryksfelt og samtidig er ganske helstøbt - og så gør det mindre, at jeg personligt synes Legardh er stærkest dér hvor hun nænsomt tolker en melodi modsat de passager hvor hun er mere reciterende i sin tilgang. Under alle omstændigheder er dette dansk/islandske samarbejde et realistisk bud på en nominering til Årets Danske Vokal Jazz Udgivelse.

Køb/bestil her

Søren Nørbo Trio - I Ydre Hjerte ****

5/2/2011

 
GATEWAY

I pressemeddelelsen, der følger Søren Nørbo Trios nye udgivelse kaldes kompositionerne på "I Ydre Hjerte" for fortrinsvis polyfone. Det kan måske i første omgang forekomme som en unødvendig information, men det viser sig, at netop denne meget overordnede beskrivelse af musikken er nøglen til at forstå dette relativt komplicerede album. 

Som pressemeddelelsen antyder er det i spændingsfeltet mellem musikernes individuelle stemmer og samspillet, at det musikalske udtryk forløses. Som lytter må man derfor lære at styre og flytte sit perspektiv fra tid til anden. I perioder skal man dykke ned i den enkelte stemme, hvor Søren Nørbo (piano), Nils Davidsen (bas) og Kresten Osgood (trommer) hver især afslører, at de er fremragende instrumentalister, mens man i andre perioder skal bevæge sig ud i "fugleperspektiv" og opleve ensemblet og deres glimrende og kommunikative spil som helhed.

Samtlige numre balancerer hårfint mellem komposition og improvisation, mellem faste og løse rammer og mellem stringens og total frihed. Musik af denne karakter kræver koncentration, og det er faktisk dejlig befriende at blive mødt af et album, der stædigt holder fast i at ville og kunne mere end at være baggrundsstøj. Temaerne er udfordrende, med en melankolsk undertone, mens improvisationerne er helt åbne.

Titlen "I Ydre Hjerte" kan man - om man vil - tolke som en sammensmeltning af "I Hjertet" og "I Ydre Rum", med hjertet som symbol på det nærværende og det ydre rum som billede på det uendelige. Og selvom det måske er at bevæge sig på overfortolkningens rand, giver det alligevel et meget godt billede på udgivelsens kvalitet. Det er en rigtig god plade, der dog kræver tid, ro og fokus.

Køb/bestil her

Mads Vinding Trio - Open Minds *****

5/2/2011

 
STORYVILLE (Cat. # 1014267) 

Mads Vindings position som bassist i verdensklasse kan vel næppe anfægtes. I mine øjne er han en af de få bassister herhjemme, der behersker bassen på samme ekstremt høje niveau både når det gælder det akkompagnerende og det solistiske. Derudover formår han som få at skabe en helt personlig og genkendelig tone på instrumentet. Men han har også fremtrædende evner som musikalsk initiator hvilket bl.a. har resulteret i jazzklassikere som "The Kingdom" (med Enrico Pieranunzi og Alex Riel) og "Six Hands, Three Minds, One Heart (med Carsten Dahl og Alex Riel).

På det nye album "Open Minds" har Vinding allieret sig med den amerikanske trommelegende Billy Hart og den fransk/amerikanske pianist Jean-Michel Pilc, som Vinding efter sigende slet ikke kendte før Billy Hart foreslå ham som pianist til den omtalte udgivelse! Des mere imponerende er resultatet, idet der er tale om trio sammenspil af aller fineste karat.

Ved første øjekast hen over tracklisten var min umiddelbare indskydelse, at jeg kunne have tænkt mig, at materialet i højere grad var ukendt for mig. Titler som "Somday My Prince Will Come", "My Funny Valentine", "Summertime", "How Deep Is The Ocean" og "I Skovens Dybe Stille Ro" er blevet fortolket utallige gange og set i det lys kunne man på forhånd have frygtet for originaliteten i udgivelsen. Denne frygt viste sig helt ubegrundet, for måden de tre musikere går til de kendte standards på er ikke bare original, det er selve essensen i jazz og dennes fornemmeste byggeklods - improvisationen. Således er de tre indledende numre "Somday My Prince Will Come", "My Funny Valentine" og "Summertime" et helt studie i hvordan man kan dekonstruere og genopbygge det traditionelle tema. Særligt "My Funny Valentine" får et nærmest meditativt dragende udtryk hvor temaet i første omgang præsenteres i et overraskende dybt leje og hvor både harmonik og tematik balancerer hårdfint mellem det fremmedgjorte og det velkendte.

I det hele taget er balance kodeordet for hele udgivelsen. Tag f.eks. titelnummeret "Open Minds", der indledes med et bevægende, nordisk enkelt bastema og herefter munder ud i en insisterende ostinat-præget passage for efterfølgende atter at finde tilbage til indledningens smukke og rolige udtryk. Man når vidt omkring i følelsesregistret hvor også numre som den smukke ballade "Sam" og den klassisk swingende "Straight No Chaser" hører til blandt højdepunkterne.

"Open Minds" er et på én gang udfordrende og tilgængeligt album, der både byder på fremragende musik samt uovertruffen spilleteknik og en lydmæssig produktion, der lader trio formatet komme til sin fulde ret.

Køb/bestil her
<<Previous
Forward>>

    Arkiv

    July 2013
    June 2013
    March 2013
    February 2013
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011

    RSS Feed