GATEWAY
Et blik på Johan Bylling Langs foreløbige karriere afslører en ganske alsidig musiker, der bevæger sig inden for en bred vifte af genrer fra glad New Orleans jazz med nutidigt twist i Jazz Five over Big Band-swing med både historisk og nutidigt tilsnit til caribisk ska og alskens musik midt imellem. På sin debut udgivelse henter han store dele af sin inspiration i netop denne alsidighed, men med den naturlige røde tråd, der ligger i hans kvintets sammensætning. Sidstnævnte trækker tydelige spor til 60'erne Soul- og orgeljazz, som blev eksponeret så fornemt af bl.a. Lou Donaldson og Lonnie Smith.
Fællesnævneren for mange af de musikalske projekter Bylling Lang er involveret i synes at være en grundlæggende optimisme i udtrykket, og det er da også en af debut udgivelsens indlysende kvaliteter. Det er enkel, let tilgængelig musik, der bygger på velskrevne temaer og det rytmiske drive står højt oppe på prioriteringslisten. Kvintetten med bl.a. guitaristen Jesper Agesen, Hammond B3 koryfæet Kjeld Lauritsen og trommeslager Andreas Fryland swinger drøngodt sammen og soloerne holdes energiske og ganske stilrene. Numre som den indledende "Did You See Her?", den energiske "Who Dat?", den bluesorienterede "Flat Tire Funk" og ikke mindst hyldesten til Ronnie Cuber "Thank You, Ron" er alle sammen gode bud på numre, der går lige i dansefoden.
Sidstnævnte nummer hvor Bylling Lang skifter altsaxofonen ud med barytonsaxofonen og suppleres glimrende af den amerikanske trombonist Michael Watson viser i øvrigt at Bylling Lang og hans kvintet har en god fornemmelse for at orgel-jazzen måske periodevis kan have enkelte udtryksmæssige begrænsninger. Derfor er det virkelig godt set, at der i passende doser varieres i særligt instrumenteringen, men også i arrangementernes udformning. F.eks. hører nummeret "It's Now Or Never" med dæmpet trompet og Bylling Lang på klarinet og "Nightcrawler" med det fornemme vekselspil i improvisationerne mellem Bylling Lang og Ingelstam til udgivelsens helt store højdepunkter, fordi musikken netop her hæver sig over virkelig velspillet brugs- (læs danse-) musik til musik med et stærkt, stemningsfuldt og dybt udtryk.
Endelig er den lydmæssige side af pladen ganske fin, idet der balanceres fornemt mellem røget natklubstemning og klar, distinkt og velproduceret instrumentlyd. Alt i alt en sympatisk og vellykket debut.
Et blik på Johan Bylling Langs foreløbige karriere afslører en ganske alsidig musiker, der bevæger sig inden for en bred vifte af genrer fra glad New Orleans jazz med nutidigt twist i Jazz Five over Big Band-swing med både historisk og nutidigt tilsnit til caribisk ska og alskens musik midt imellem. På sin debut udgivelse henter han store dele af sin inspiration i netop denne alsidighed, men med den naturlige røde tråd, der ligger i hans kvintets sammensætning. Sidstnævnte trækker tydelige spor til 60'erne Soul- og orgeljazz, som blev eksponeret så fornemt af bl.a. Lou Donaldson og Lonnie Smith.
Fællesnævneren for mange af de musikalske projekter Bylling Lang er involveret i synes at være en grundlæggende optimisme i udtrykket, og det er da også en af debut udgivelsens indlysende kvaliteter. Det er enkel, let tilgængelig musik, der bygger på velskrevne temaer og det rytmiske drive står højt oppe på prioriteringslisten. Kvintetten med bl.a. guitaristen Jesper Agesen, Hammond B3 koryfæet Kjeld Lauritsen og trommeslager Andreas Fryland swinger drøngodt sammen og soloerne holdes energiske og ganske stilrene. Numre som den indledende "Did You See Her?", den energiske "Who Dat?", den bluesorienterede "Flat Tire Funk" og ikke mindst hyldesten til Ronnie Cuber "Thank You, Ron" er alle sammen gode bud på numre, der går lige i dansefoden.
Sidstnævnte nummer hvor Bylling Lang skifter altsaxofonen ud med barytonsaxofonen og suppleres glimrende af den amerikanske trombonist Michael Watson viser i øvrigt at Bylling Lang og hans kvintet har en god fornemmelse for at orgel-jazzen måske periodevis kan have enkelte udtryksmæssige begrænsninger. Derfor er det virkelig godt set, at der i passende doser varieres i særligt instrumenteringen, men også i arrangementernes udformning. F.eks. hører nummeret "It's Now Or Never" med dæmpet trompet og Bylling Lang på klarinet og "Nightcrawler" med det fornemme vekselspil i improvisationerne mellem Bylling Lang og Ingelstam til udgivelsens helt store højdepunkter, fordi musikken netop her hæver sig over virkelig velspillet brugs- (læs danse-) musik til musik med et stærkt, stemningsfuldt og dybt udtryk.
Endelig er den lydmæssige side af pladen ganske fin, idet der balanceres fornemt mellem røget natklubstemning og klar, distinkt og velproduceret instrumentlyd. Alt i alt en sympatisk og vellykket debut.