jazzstjerner
  • HJEM
  • ALBUM ANMELDELSER

Anders Holst - Echoes Illuminating The Dark ****

9/4/2011

 
BLACKOUT

Selvom guitaristen Anders Holst efterhånden er et relativt etableret navn i musikverdenen er han – modsat hans to medspillere (bassisten Eske Nørrelykke og trommeslageren Kresten Osgood) - et nyt bekendtskab for undertegnede. Han debuterer som orkesterleder med et album, der vidner om en musiker og en komponist med en klar og ”bundfældet” musikalsk identitet.

Udgivelsen rummer rigtig mange kvaliteter. Først og fremmest er både de tematiske og improvisatoriske udfoldelser præget af stor musikalitet, med øje for gode melodilinjer og et sammenspil, hvor musikerne kommunikerer og er lydhøre over for hinandens ideer. Der skabes forløb, der på trods af en alle steds nærværende ro er meget dynamiske - til tider i det overordnede perspektiv og til tider på detaljeplan. Numre som ”Defiant” og ”Mellow” er stemningsmættede, melodiøse og homogene ballader, mens titler som ”It’s On” og ”The Village Riot” i højere grad bygger på fine udtryksmæssige kontraster. 

Rollefordelingen musikerne imellem er relativt klar med Anders Holst i forgrunden, Eske Nørrelykke diskret, men uundværligt i baggrunden og Kresten Osgood som bindeled med sit både legende, udfordrende og periodevis mere stramme trommespil. Alligevel balancerer sammenspillet fornemt og man fornemmer, at der spilles med lydhørhed og overskud.

Alt i alt er ”Echoes Illuminating The Dark” et klart, konsekvent og behageligt album, der bygger på lige dele melodisk samt tematisk tæft og improvisatorisk originalitet samlet i et underspillet ekspressivt udtryk.

Køb/bestil her

Comments are closed.

    Arkiv

    July 2013
    June 2013
    March 2013
    February 2013
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011

    RSS Feed