jazzstjerner
  • HJEM
  • ALBUM ANMELDELSER

Aarhus Domkirkes Kantori - Salmesuite ***

10/29/2012

 
Long Life Records

Aarhus Domkirkes Kantori kaster sig med "Salmesuite" ud i et ambitiøst projekt, der søger at blande flerstemmig salmesang med en instrumentering og et udtryk, der finder i hvert fald dele af sin oprindelse i den jazzede del af det musikalske udtryksfelt. Det er en udgivelse, der byder på megen god musik, men som måske mangler at blive helt og fuldt forløst.

Koret under ledelse af Carsten Seyer-Hansen synger ganske fint. Klang, intonation, rytmisk præcision og konsonantbehandling er alt sammen på et højt niveau ligesom Carsten Seyer-Hansens egne korarrangementer er velskrevne. Fraseringsmæssigt kan man til tider savne en lille smule fremdrift eller måske "friskhed" hvilket bl.a. kommer til udtryk i de unisone passager som f.eks. i starten og slutningen af "Aleneste Gud i himmerig" og - omend i mindre grad - i de mange homofone passager, som store dele af salmearrangementerne helt naturligt bygger på. På den baggrund bliver udtrykket en lille anelse for "andægtigt" efter undertegnedes smag.

De fire medvirkende musikere er alle aldeles glimrende instrumentalister og som sådanne byder særligt de to blæsere Michael Bladt og Jakob Buchanan på fremragende spil. De formår på fornem vis at udnytte kirkerummets akustik og spiller med god sans både for det mere fast strukturerede sammenspil som f.eks. i "Guds godhed vil du prise" og melodiøse improvisationer. Men også Mads Wadmann på klaver og Marilyn Mazur på percussion giver fine prøver på deres instrumentale færdighed bl.a. i "O Gud, du ved og kender".

Udgivelsen fungerer aller bedst dér, hvor man får en fornemmelse af at kor og kvartet reelt spiller sammen, som f.eks. i midterdelen af "Aleneste Gud i himmerig". Her er det som om arrangementet med succes benytter sig af koret i rollen som ekstra instrument. Andre steder bliver samspillet mellem henholdsvis kvartet og kor lidt mere fragmentarisk med nogle periodevis lidt mindre naturlige overgange.

Alt i alt er "Salme Suite" dog en god udgivelse, der tør at udfordre et svært materiale med lige dele respekt og lyst til at nytænke. Alene på den baggrund er det en vigtig CD.
Køb/bestil

Comments are closed.

    Arkiv

    July 2013
    June 2013
    March 2013
    February 2013
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    June 2012
    May 2012
    April 2012
    March 2012
    February 2012
    January 2012
    December 2011
    November 2011
    October 2011
    September 2011
    August 2011
    July 2011
    June 2011
    May 2011

    RSS Feed