Vestbo Trio - Less Talk... ****
DOG HOUND RECORDS
Vestbo Trios egentlige debut album (tidligere er det blevet til en enkelt EP udgivelse) er efter kapelmesterens eget udsagn et bud på instrumental musik anno 2012, der samtidig er et forsøg på at udbrede musik uden sang til et bredere publikum. Om sidstnævnte mission kommer til at lykkes må stå sin prøve i den kommende tid, men albummet rummer masser af kvaliteter og en bredde i både udtryk og stil, der bør kunne tiltale og tiltrække en hel del lyttere.
En af de fundamentale byggeklodser i "Less Talk..." er en tydelig tråd til Blues musikken - en tråd, der både kommer til udtryk i formatet og en grundlæggende lidt melankolsk ensartethed i udtrykket, der vel bedst kan betegnes som musikkens feeling: abstrakt, men alligevel allesteds nærværende med ret enkle strukturer, transparante former og arrangementer, simple harmonier samt bevægende og sangbare melodier. De første to numre på "Less Talk..." giver hver især et bud på at Blues feeling kan overføres på - eller måske snarere er en del af - de fleste rytmiske genrer. Den smukke indledende "Japanese Cherry Trees" dyrker det lettere poppede udtryk i stil med Pat Methenys "James" med masser af forslagsnoder i temaet og passager med ganske velintoneret strøget bas, mens den efterfølgende "Suzy Q" tager afsæt i et mere rock-inspireret univers med masser af energi og stramt swingende sammenspil.
Det er dog først og fremmest det afdæmpede udtryk, der står stærkest på "Less Talk...". Numre som den stemningsfulde "Breathe", de countrytonede numre "Dad", "Building Snowmen" og "The Prairie Song" (de to første med smukt akustisk guitar spil og den sidstnævnte med Ask Kjærgaards fremragende pedal steel) suppleres af nogle få mere energiske numre som bl.a. "Behind The 8-Ball" og "High Heels (On Brooklyn Bridge)", der efterlader et indtryk af en ganske velfungerende dramaturgi i udgivelsen som helhed.
Michael Vestbos Trio, der kompletteres af Jesper Smalbro på kontrabas og Eddi Jarl på trommer har både som individer og gruppe fundet en original sound, der understøttes og forløses fornemt af Dennis Ahlgrens produktion. Og det er netop originaliteten i udtrykket, der er udgivelsens stærkeste kort. Groft sagt kan "Less Talk..." beskrives som et album hvis musik bevæger sig i samme rum som hos en klassisk singer/songwriter - blot uden de periodevis introverte og egocentriske tekster. På den måde bliver det akustiske univers kogt ned til det helt essentielle - nemlig den gode sang - og det gør "Less Talk..." til en plade med dybde og autenticitet. Der er ingen tvivl om at albummet rammer et bredt publikum - spørgsmålet er blot om det også er et stort publikum. Det kunne man unde Vestbo Trio.
Køb/bestil her
Vestbo Trios egentlige debut album (tidligere er det blevet til en enkelt EP udgivelse) er efter kapelmesterens eget udsagn et bud på instrumental musik anno 2012, der samtidig er et forsøg på at udbrede musik uden sang til et bredere publikum. Om sidstnævnte mission kommer til at lykkes må stå sin prøve i den kommende tid, men albummet rummer masser af kvaliteter og en bredde i både udtryk og stil, der bør kunne tiltale og tiltrække en hel del lyttere.
En af de fundamentale byggeklodser i "Less Talk..." er en tydelig tråd til Blues musikken - en tråd, der både kommer til udtryk i formatet og en grundlæggende lidt melankolsk ensartethed i udtrykket, der vel bedst kan betegnes som musikkens feeling: abstrakt, men alligevel allesteds nærværende med ret enkle strukturer, transparante former og arrangementer, simple harmonier samt bevægende og sangbare melodier. De første to numre på "Less Talk..." giver hver især et bud på at Blues feeling kan overføres på - eller måske snarere er en del af - de fleste rytmiske genrer. Den smukke indledende "Japanese Cherry Trees" dyrker det lettere poppede udtryk i stil med Pat Methenys "James" med masser af forslagsnoder i temaet og passager med ganske velintoneret strøget bas, mens den efterfølgende "Suzy Q" tager afsæt i et mere rock-inspireret univers med masser af energi og stramt swingende sammenspil.
Det er dog først og fremmest det afdæmpede udtryk, der står stærkest på "Less Talk...". Numre som den stemningsfulde "Breathe", de countrytonede numre "Dad", "Building Snowmen" og "The Prairie Song" (de to første med smukt akustisk guitar spil og den sidstnævnte med Ask Kjærgaards fremragende pedal steel) suppleres af nogle få mere energiske numre som bl.a. "Behind The 8-Ball" og "High Heels (On Brooklyn Bridge)", der efterlader et indtryk af en ganske velfungerende dramaturgi i udgivelsen som helhed.
Michael Vestbos Trio, der kompletteres af Jesper Smalbro på kontrabas og Eddi Jarl på trommer har både som individer og gruppe fundet en original sound, der understøttes og forløses fornemt af Dennis Ahlgrens produktion. Og det er netop originaliteten i udtrykket, der er udgivelsens stærkeste kort. Groft sagt kan "Less Talk..." beskrives som et album hvis musik bevæger sig i samme rum som hos en klassisk singer/songwriter - blot uden de periodevis introverte og egocentriske tekster. På den måde bliver det akustiske univers kogt ned til det helt essentielle - nemlig den gode sang - og det gør "Less Talk..." til en plade med dybde og autenticitet. Der er ingen tvivl om at albummet rammer et bredt publikum - spørgsmålet er blot om det også er et stort publikum. Det kunne man unde Vestbo Trio.
Køb/bestil her