Månedens album: Carsten Dahl Experience - Metamorphosis *****
STORYVILLE
Der er ingen tvivl om at Carsten Dahl er en af landets mest betydningsfulde jazz - og improvisationsmusikere, seneste manifesteret i kåringen af hans solo album "Effata" som årets danske jazzudgivelse. Med Carsten Dahl Experience og det nye udspil "Metamorphosis" har Dahl atter skabt et værk, der udover at være af høj kvalitet også er betydningsfuldt - noget af en bedrift.
Udgivelsen rummer mange kvaliteter. Først og fremmest er musikerne usædvanlig godt castede til det projekt – bevidst eller ubevidst, det er underordnet. Holdet fremstår utrolig stærkt i kraft af, at musikerne er meget forskellige i deres udtryk, og selvom de stiller sig i ensemblets tjeneste, holder de stædigt fast i deres egen personlighed både i rent bogstavelig forstand, men også i musikalsk henseende.
Samtidig er den rent produktionsmæssige side af udgivelsen fænomenal (den er produceret i Rainbow Studio, Oslo) og Jan Erik Kongshaug, som har stået for indspilningen bliver med sin rolle næsten et femte orkestermedlem. Der er en fantastisk balance mellem klar og tydelig, individuel og personlig instrumentsound og den klanglige helhed, der ligger i kvartettens aldeles originale ensemblesound. Lydsiden er her i dén grad med til at skabe - eller måske snarere fastholde - den varme og det nærvær som høres tydligt på alle skæringerne.
I pressemeddelelsen fra Storyville kaldes Metamorphosis for et musikalsk værk uden filter. Det er en god beskrivelse, idet udgivelsen oser af en grundlæggende åbenhed: I materialet interagerer improvisation og komposition helt naturligt med hinanden. Der er en klar balance og man har aldrig følelsen af, at de to grundlæggende musikalske principper står som hver sin størrelse. Tværtimod er de nært beslægtede og afhængige af hinanden. Det er et spørgsmål om konstant spænding og forløsning som i den grad bevarer lytterens interesse. Men der er også tale om åbenhed i stilistisk eller genremæssig henseende hvor der inddrages elementer fra den nordiske jazz, orientet, kunstmusikken og den frit improviserede musik, ligesom der er åbenhed omkring de mange musikalske ideer.
Samspillet er ligeledes eminent. Musikerne giver og tager plads og er meget modtagelige for hinandens impulser. Selvom der er masser af enddog stærke kontraster i udtrykket er der ingen, der yder selve musikken modstand. Måske er det derfor, at albummet som helhed også formår at præsentere en fornem dramaturgi.
Undertegnedes personlige favoritter på Metamorphosis, der betyder "forvandling" er den smukke indledende Bosses Song, den spændende Narimans Mood, den udtryksstærke Balinesian Dance og Jesper Zeuthens afsluttende Klokke, der alle trods en hvis kompleksitet også er relativt let tilgængelige. Og kernen i mange forvandlinger er måske netop at skellene mellem kompleksitet og enkelhed udviskes.
Køb/bestil her