Makiko Hirabayashi/Flemming Agerskov - Binocular ****
STUNT
Det er efterhånden et godt stykke tid siden Makiko Hirabayashis og Flemming Agerskovs "Binocular" fandt vej til undertegnedes postkasse. Udgivelsens kvalitet taget i betragtning er det ganske ærgerligt, at albummet har ligget lidt længere nede i stakken af CD'er, der har ventet på en anmeldelse her på siden. "Binocular" er en term, der dækker over dét at se med begge øjne og i titlen ligger således en ganske rammende beskrivelse af albummet, idet den signalerer et musikalsk univers med dybde og perspektiv.
Allerede Hirabayashis indledende "Migrating South" er et af pladens mange højdepunkter både fordi den fornemt og meget naturligt præsenterer udgivelsens tre medvirkende instrumentalister, men også fordi den giver et klart bud på hele udgivelsens mange kvaliteter. Først og fremmest er sounden utrolig veldefineret både hvad angår instrumentalsounden og hvad angår den lydtekniske produktion. Agerskov spiller med distinkt og dog luftig tone, Hirabayashis anslag er blødt og egalt, mens Francesco Calìs akkordeon er spillet med sydlandsk melankoli samt god dynamik og i øvrigt blander fremragende med både flygelhorn og trompet gennem hele indspilningen. Og så er lydlegenden Jan Erik Kongshaug fra Rainbow studiet i Oslo det helt rigtige match for duoen/trioen, idet han som få mestrer at fange et enormt antal af detaljer (som f.eks. at flyglet synger med i Agerskovs indledning på netop "Migrating South") samtidig med at han formår at skabe et utrolig velbalanceret samlet lydlandskab.
Også pladens fine vekselspil mellem det kompositoriske og improvisatoriske element er ganske tiltalende. Der er stærke temaer som f.eks. i den afsluttende "Oslo", mere figurative/associative numre som den levende "House Of Ants", mere sfæriske skæringer som "Readings" og endelig også mere rytmisk orienterede sange som eksempelvis "Snare Drum". Sammenspillet er fornemt både dér, hvor der kun er tale om Hirabayashi/Agerskov i duo format og dér, hvor Calì blander sig med sin akkordeon. Der er en ganske naturlig dynamisk og fraseringsmæssig forståelse mellem musikerne og på trods af musikkens ambiente karakter spilles der med fin rytmisk tæft.
Endelig emmer udgivelsen af en originalitet, der er logisk - men ikke nødvendigvis let at forløse - når man sammensætter musikere med så forskellige baggrunde som dem, der medvirker på pladen her. Udtrykket er nordisk samtidig med, at det er bredt og åbent med et nærmest universelt udsyn. Ganske anbefalelsesværdigt.
Køb/bestil her
Det er efterhånden et godt stykke tid siden Makiko Hirabayashis og Flemming Agerskovs "Binocular" fandt vej til undertegnedes postkasse. Udgivelsens kvalitet taget i betragtning er det ganske ærgerligt, at albummet har ligget lidt længere nede i stakken af CD'er, der har ventet på en anmeldelse her på siden. "Binocular" er en term, der dækker over dét at se med begge øjne og i titlen ligger således en ganske rammende beskrivelse af albummet, idet den signalerer et musikalsk univers med dybde og perspektiv.
Allerede Hirabayashis indledende "Migrating South" er et af pladens mange højdepunkter både fordi den fornemt og meget naturligt præsenterer udgivelsens tre medvirkende instrumentalister, men også fordi den giver et klart bud på hele udgivelsens mange kvaliteter. Først og fremmest er sounden utrolig veldefineret både hvad angår instrumentalsounden og hvad angår den lydtekniske produktion. Agerskov spiller med distinkt og dog luftig tone, Hirabayashis anslag er blødt og egalt, mens Francesco Calìs akkordeon er spillet med sydlandsk melankoli samt god dynamik og i øvrigt blander fremragende med både flygelhorn og trompet gennem hele indspilningen. Og så er lydlegenden Jan Erik Kongshaug fra Rainbow studiet i Oslo det helt rigtige match for duoen/trioen, idet han som få mestrer at fange et enormt antal af detaljer (som f.eks. at flyglet synger med i Agerskovs indledning på netop "Migrating South") samtidig med at han formår at skabe et utrolig velbalanceret samlet lydlandskab.
Også pladens fine vekselspil mellem det kompositoriske og improvisatoriske element er ganske tiltalende. Der er stærke temaer som f.eks. i den afsluttende "Oslo", mere figurative/associative numre som den levende "House Of Ants", mere sfæriske skæringer som "Readings" og endelig også mere rytmisk orienterede sange som eksempelvis "Snare Drum". Sammenspillet er fornemt både dér, hvor der kun er tale om Hirabayashi/Agerskov i duo format og dér, hvor Calì blander sig med sin akkordeon. Der er en ganske naturlig dynamisk og fraseringsmæssig forståelse mellem musikerne og på trods af musikkens ambiente karakter spilles der med fin rytmisk tæft.
Endelig emmer udgivelsen af en originalitet, der er logisk - men ikke nødvendigvis let at forløse - når man sammensætter musikere med så forskellige baggrunde som dem, der medvirker på pladen her. Udtrykket er nordisk samtidig med, at det er bredt og åbent med et nærmest universelt udsyn. Ganske anbefalelsesværdigt.
Køb/bestil her