Jens Lysdal - A Matter Of Time ****
STUNT
Jens Lysdal har har lige siden debut udgivelsen for over 16 år siden hørt til undertegnedes personlige favoritter når det gælder musik, der gør mere ud af indhold end ydre formalia som f.eks. genrestringens. Der har altid været en rød tråd i Lysdals produktion også selvom hans musik kræver op til flere kasser, når man forsøger at rubricere den. Måske er det netop dette faktum, der har gjort ham interessant i bl.a. Korea og ikke mindst som leverandør af musik til levende billeder f.eks. i danske serier som "Forbrydelsen", "Rejseholdet" og "Livvagterne".
"A Matter Of Time" er altså ikke noget decideret nyt bekendtskab. Den oprindelige udgivelse har været en del af pladesamlingen næsten lige så længe som den har været udgivet. Kvaliteterne på den egentlige debut, som sangenes og teksternes kvalitet, de fornemme musikerpræstationer (bl.a. af Jacob Christoffersen på tangenter, Niels Dahl på bas, Anders Pedersen på trommer og Lisbeth Diers på Percussion) og albummets fine dramaturgi må betegnes som tidsløse og lever derfor videre på genudgivelsen. Både den indledende "Shadows", titeltracket "A Matter Of Time", den sydlanske "Queen Of Wasting Time" den fremragende fortolkning af Randy Newmans "Marie" og den humoristiske "My Girlfriend" er numre, der tåler mange genhør. Det swinger, det er vedkommende og det er først og fremmest musik med substans.
Vokalerne er genindspillet i 2012. Forventer man dog vilde forandringer eller nye ideer fra den front bliver man måske skuffet. Men hvorfor også ændre på noget, der faktisk fungerer glimrende? Forskellene ligger i detaljen som f.eks. i et lidt mere tidsvarende mix, ganske få fraserings- eller klangmæssige variationer og en gentænkning af nogle af de effekter, der bruges - bl.a. fint illustreret i et nummer som "Easy To Forget" hvor leadvokalen får en lidt mere aktuel produktion (lyt f.eks. til doseringen af reverb/delay i nummeret). Faktisk er det ligefrem imponerende hvor tro Lysdal er mod sine oprindelige fortolkninger, og det er en god disposition ikke mindst, fordi vokalen på den måde stadig fungerer fint i samspil med resten af det musikalske udtryk.
Også remastereringen har pyntet på udgivelsen - ikke i ekstremerne, men lige præcis så meget, så særligt de akustiske guitarer, vokalen og tangenterne har fået en mere helstøbt sound. De står både bedre isoleret set og særligt i lydbilledet som helhed.
Eneste måske lidt unødvendige tilføjelse til genudgivelsen er fortolkningen af Holiday/Herzog Jr.'s "God Bless The Child", hvor den dybde, der i forvejen ligger i nummeret drukner lidt i en produktion, som lige strejfer det "overlæssede". Alt i alt er Lysdals genudgivelse af en i forvejen fornem plade dog et studie i god smag og fornuftige dispositioner, der alle er udført i musikkens tjeneste.
Køb/bestil her
Jens Lysdal har har lige siden debut udgivelsen for over 16 år siden hørt til undertegnedes personlige favoritter når det gælder musik, der gør mere ud af indhold end ydre formalia som f.eks. genrestringens. Der har altid været en rød tråd i Lysdals produktion også selvom hans musik kræver op til flere kasser, når man forsøger at rubricere den. Måske er det netop dette faktum, der har gjort ham interessant i bl.a. Korea og ikke mindst som leverandør af musik til levende billeder f.eks. i danske serier som "Forbrydelsen", "Rejseholdet" og "Livvagterne".
"A Matter Of Time" er altså ikke noget decideret nyt bekendtskab. Den oprindelige udgivelse har været en del af pladesamlingen næsten lige så længe som den har været udgivet. Kvaliteterne på den egentlige debut, som sangenes og teksternes kvalitet, de fornemme musikerpræstationer (bl.a. af Jacob Christoffersen på tangenter, Niels Dahl på bas, Anders Pedersen på trommer og Lisbeth Diers på Percussion) og albummets fine dramaturgi må betegnes som tidsløse og lever derfor videre på genudgivelsen. Både den indledende "Shadows", titeltracket "A Matter Of Time", den sydlanske "Queen Of Wasting Time" den fremragende fortolkning af Randy Newmans "Marie" og den humoristiske "My Girlfriend" er numre, der tåler mange genhør. Det swinger, det er vedkommende og det er først og fremmest musik med substans.
Vokalerne er genindspillet i 2012. Forventer man dog vilde forandringer eller nye ideer fra den front bliver man måske skuffet. Men hvorfor også ændre på noget, der faktisk fungerer glimrende? Forskellene ligger i detaljen som f.eks. i et lidt mere tidsvarende mix, ganske få fraserings- eller klangmæssige variationer og en gentænkning af nogle af de effekter, der bruges - bl.a. fint illustreret i et nummer som "Easy To Forget" hvor leadvokalen får en lidt mere aktuel produktion (lyt f.eks. til doseringen af reverb/delay i nummeret). Faktisk er det ligefrem imponerende hvor tro Lysdal er mod sine oprindelige fortolkninger, og det er en god disposition ikke mindst, fordi vokalen på den måde stadig fungerer fint i samspil med resten af det musikalske udtryk.
Også remastereringen har pyntet på udgivelsen - ikke i ekstremerne, men lige præcis så meget, så særligt de akustiske guitarer, vokalen og tangenterne har fået en mere helstøbt sound. De står både bedre isoleret set og særligt i lydbilledet som helhed.
Eneste måske lidt unødvendige tilføjelse til genudgivelsen er fortolkningen af Holiday/Herzog Jr.'s "God Bless The Child", hvor den dybde, der i forvejen ligger i nummeret drukner lidt i en produktion, som lige strejfer det "overlæssede". Alt i alt er Lysdals genudgivelse af en i forvejen fornem plade dog et studie i god smag og fornuftige dispositioner, der alle er udført i musikkens tjeneste.
Køb/bestil her