GATEWAY
Jens Jefsen er det, man med rette kan kalde en erfaren herre i musikbranchen - en herre, som har en 50 år lang og succesrig karriere bag sig, der har spændt vidt med roller som sideman for alskens nationale og internationale stjerner, ligesom han har fungeret som teatermusiker og frontfigur for sine egne konstellationer. Med albummet "Jam Me Up" giver Jens Jefsen et bud på sit nuværende ståsted som soloartist.
Først og fremmest viser Jefsen, at han er en bundsolid bassist, der både behersker instrumentet som akkompagnements- og soloværktøj. De elleve skæringer på udgivelsen serveres med sikkert rytmisk drive, ligesom dét Jefsen selv kalder teksturen bag melodier og soli er smagfuldt arrangeret og blender fint med den akustiske pizzikerede kontrabas. Samtidig har kapelmesteren gennem en lang karriere opbygget en fyldig, lyrisk og personlig klang med en gedigen intonation. Det er en kvalitet af de helt store, at man sidder med en klar fornemmelse af, at kunne genkende Jefsens klang blandt mange andre bassisters, og det glædelige er, at det gælder både i hans rolle som akkompagnatør og solist.
Alle numre på "Jam Me Up" er komponeret af Jens Jefsen selv med en fornem fornemmelse for gode, sangbare og let tilgængelige melodier - en kvalitet, der både kommer til udtryk i de mere afdæmpede numre som for eksempel den smukke vals "Waltzing Bits" og i mere ostinatbaserede numre som "Climb And Fall". Flere steder byder Jefsens udgivelse på referencer til eksempelvis Pat Metheny, netop fordi det "syntetiske" udtryk blandes vellykket sammen med det akustiske dito bl.a i numre som de to indledende "Take Someone's Hand" og "Input One" med guitarikonet Uffe Steen, men også i den stemningsfulde "A Scent Of Spring" (med en dejlig synth.-solo af Hans Esbjerg samt fine vokaler af Oskar Hougaard Jefsen). I undertegnedes optik er det disse numre, der fungerer allerbedst - måske fordi tilgangen til indspilningen, hvor Jefsen først har indspillet kompositionerne med kontrabassen alene og siden inviteret gæster til at berige resultatet, appellerer mere til netop denne type numre end de mere klassisk jazzorienterede, der jo netop lever meget af sammenspillet i nuet.
Når det så er sagt, så byder alle de inviterede gæstemusikere ind med høj kvalitet. Live Foyn Friis er i den grad en sangerinde, der er værd at holde øje med, mens Martin Schacks pianospil, med det lette anslag allerede har vundet stor anerkendelse (bl.a. med den glimrende udgivelse "Jazz På Dansk") og akkordeonspilleren Emir Bosnjak giver dejlig farve og variation til "Makin' Loopee" og "Wiretapping".
Jens Jefsen har selv produceret og mikset pladen og det er han sluppet ganske glimrende fra. Lyden er nærværende, balancen er god og endelig er dramaturgien på "Jam Me Up" vellykket, hvorfor "Jam Me Up" fremstår som et varieret, velspillet og lyttevenlig album.
Jens Jefsen er det, man med rette kan kalde en erfaren herre i musikbranchen - en herre, som har en 50 år lang og succesrig karriere bag sig, der har spændt vidt med roller som sideman for alskens nationale og internationale stjerner, ligesom han har fungeret som teatermusiker og frontfigur for sine egne konstellationer. Med albummet "Jam Me Up" giver Jens Jefsen et bud på sit nuværende ståsted som soloartist.
Først og fremmest viser Jefsen, at han er en bundsolid bassist, der både behersker instrumentet som akkompagnements- og soloværktøj. De elleve skæringer på udgivelsen serveres med sikkert rytmisk drive, ligesom dét Jefsen selv kalder teksturen bag melodier og soli er smagfuldt arrangeret og blender fint med den akustiske pizzikerede kontrabas. Samtidig har kapelmesteren gennem en lang karriere opbygget en fyldig, lyrisk og personlig klang med en gedigen intonation. Det er en kvalitet af de helt store, at man sidder med en klar fornemmelse af, at kunne genkende Jefsens klang blandt mange andre bassisters, og det glædelige er, at det gælder både i hans rolle som akkompagnatør og solist.
Alle numre på "Jam Me Up" er komponeret af Jens Jefsen selv med en fornem fornemmelse for gode, sangbare og let tilgængelige melodier - en kvalitet, der både kommer til udtryk i de mere afdæmpede numre som for eksempel den smukke vals "Waltzing Bits" og i mere ostinatbaserede numre som "Climb And Fall". Flere steder byder Jefsens udgivelse på referencer til eksempelvis Pat Metheny, netop fordi det "syntetiske" udtryk blandes vellykket sammen med det akustiske dito bl.a i numre som de to indledende "Take Someone's Hand" og "Input One" med guitarikonet Uffe Steen, men også i den stemningsfulde "A Scent Of Spring" (med en dejlig synth.-solo af Hans Esbjerg samt fine vokaler af Oskar Hougaard Jefsen). I undertegnedes optik er det disse numre, der fungerer allerbedst - måske fordi tilgangen til indspilningen, hvor Jefsen først har indspillet kompositionerne med kontrabassen alene og siden inviteret gæster til at berige resultatet, appellerer mere til netop denne type numre end de mere klassisk jazzorienterede, der jo netop lever meget af sammenspillet i nuet.
Når det så er sagt, så byder alle de inviterede gæstemusikere ind med høj kvalitet. Live Foyn Friis er i den grad en sangerinde, der er værd at holde øje med, mens Martin Schacks pianospil, med det lette anslag allerede har vundet stor anerkendelse (bl.a. med den glimrende udgivelse "Jazz På Dansk") og akkordeonspilleren Emir Bosnjak giver dejlig farve og variation til "Makin' Loopee" og "Wiretapping".
Jens Jefsen har selv produceret og mikset pladen og det er han sluppet ganske glimrende fra. Lyden er nærværende, balancen er god og endelig er dramaturgien på "Jam Me Up" vellykket, hvorfor "Jam Me Up" fremstår som et varieret, velspillet og lyttevenlig album.