Baggrund: Mette Juul - Syngende sangskriver med jazzen som base
Jazzstjerner.dk var umiddelbart inden årets jazzfestival højsæson på besøg hos sangerinden Mette Juul til en snak om hendes ståsted som kunstner, hendes nye album ”Moon On My Shoulder” og ikke mindst om mulige fremtidige projekter. Juul er i denne tid ikke alene aktuel med den nye udgivelse, men også med en hel række koncerter i bl.a. Sverige og herhjemme, ligesom hun var ganske synlig i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival 2012. Adspurgt hvilken vinkel hun selv ville vælge som mulig indgang til en artikel siger hun: ”Det kunne måske være, at jeg har mixet både af mine egne sange og jazzen” – et udsagn, der på mange måder rummer en stor del af dét, der faktisk kendetegner Juul som sanger og kunstner. Der er nemlig ingen tvivl om, at en væsentlig del af Juuls særpræg og originalitet ligger i et stærkt fokus på valget af sangene ikke kun i musikalsk henseende, men måske særligt med hensyn til teksternes vægt og indhold. Selv udtrykker hun, at hun til sin seneste plade havde lyst til at vælge nogle tekster, som måske var mere ”up to date” og som vækker genklang både i hende selv og tiden vi er i. På denne måde er der blevet plads til numre af både Lyle Lowett, Joni Mitchel, Monk/McRay, Wheeler/Winstone, Porter, Oscar Brown og af Juul selv og udtrykket på ”Moon On My Shoulder” er derfor relativt moderne.
Mette Juul kommer oprindeligt fra Hornsyld i Jylland, og der måtte tages mange skridt fra arbejderbyen til musikerlivet. I første omgang fandt hun vej til musikken gennem sin mor, der sang rigtig meget for datteren. Dengang var tilgangen til musikken præget af leg – der blev bl.a. sunget på volapyksprog og sange, som moderen kendte fra bakkens sangerinder. Selv giver Juul udtryk for, at hun på denne måde fik en meget naturlig tilgang til det at synge uden ambitioner og egentlig kritik – alt sammen i et meget frit univers. Allerede tidligt skrev Juul meget - både digte og historier - og som teenager fik hun nærmest ved en tilfældighed foræret en guitar af en bekendt, hvorefter hun begyndte med sangskrivningen. De tidlige inspirationer tæller bl.a. Ricky Lee Jones samt Tracy Chapman, og i løbet af efterskoletiden er bl.a. Joni Mitchell og jazzen kommet til. Ad omveje, der ikke mindst har budt på en masse skuespil og teater i hhv. London og Svendborg landede hun som 22-årig i København, hvor hun efter et par forsøg kom ind på Rytmisk Musikkonservatorium og dermed endegyldigt slog ind på musikkens vej.
Mette Juul havde egentlig overvejet en plade udelukkende med sine egne sange som opfølger til debutpladen ”Coming In Dark From The Dark”, men et tilfældigt musikalsk møde med den amerikanske trompetist Ambrose Akinmusire under 2010 udgaven af Vallekildestævnet åbnede lige pludselig op for et samarbejde med en af de hotteste instrumentalister på den internationale jazzscene netop nu. Svært at sige nej til, når der - som Juul udtrykker det - var ”noget helt guddommeligt over hans måde at spille på - hans nærvær” og samtidig en god kemi. Udover Akinmusire tæller holdet også svenske Lars Danielsson på bas og cello, Morten Lund på trommer og endelig Nikolaj Hess på klaver. Sidstnævnte indtager også rollen som producer
Mette Juul fortæller, at hun med ”Moon On My Shoulder” har stræbt efter at skabe en mere gennemproduceret plade, uden at hun dog har villet give køb på et levende udtryk og spontaniteten. Samtidig har hun ønsket at producere pladen sammen med en anden og det blev pianisten Nikolaj Hess, der kom til at fungere som musikalsk sparringspartner. Juul udtaler, at det har krævet mod at skabe det musikalske univers, som hendes nye udgivelse bygger på. På den ene side, fordi det har krævet mod at indgå i et samarbejde omkring produktionen (når hun har været vant til at stå med det meste selv) hvor Nikolaj Hess og Juul har leget med mange ideer i fællesskab, og på den anden side, fordi pladens lyd, som Juul selv beskriver den, er ”så skrællet af”. Således giver hun også udtryk for, at det har været vigtigere for hende at ”energien og sammenspillet var der, og at det var levende […] frem for at vokalen skulle lyde perfekt f.eks.”. Selv opfatter Juul ”Moon On My Shoulder” som en "lytteplade”, fordi den er helt nøgen i udtrykket. Der har været mange bevidste valg, der understøtter netop dette – f.eks. er der en del af numrene, hvor vokalen ikke er blevet genindsunget, ligesom der har været fokus på nærvær, enkelthed, plads i de musikalske arrangementer og ikke mindst på valget af selve sangene.
At Mette Juuls ”Moon On My Shoulder” både er et opgør med og en naturlig fortsættelse af udtrykket fra debuten ”Coming In From The Dark” ses på de to forskellige versioner af nummeret ”How Many Hours Must I Travel Alone”, der dukker op på begge udgivelser. Når sangerinden selv fortæller om hvordan og hvorfor nummeret kom med på den seneste udgivelse fornemmer man, at hun er en kunstner, der lægger stor vægt på, at de musikalske valg føles naturlige, ligesom hun tydeligvis er åben over for at lege med musikken og det materiale hun arbejder med. Således giver hun udtryk for hvordan den nyeste version af det omtalte nummer blev til lidt tilfældigt – eller spontant om man vil - i forbindelse med nogle koncerter som gik forud for pladeindspilningen. På mange måder går flere af Juuls udsagn, ideer og visioner omkring tilblivelsen og udformningen af ”Moon On My Shoulder” ganske fint i spænd med jazzens væsen, hvor spontanitet, frihed, leg og ikke mindst nærvær er helt væsentlige grundpiller.
Men Juul har også en tydelig forankring i singer/songwriter universet, som blandt andet kommer til udtryk i sangerindens forhold til sin guitar. Hun udtaler selv, at det først var da hun fik en guitar som 13-årig, at hun fik et fundament at skrive sange over og derved for alvor fik gang i sangskrivningen. Samtidig giver Mette Juul udtryk for, at det er en udfordring for hende at synge netop sine egne sange uden guitaren. Hun illustrerer det selv glimrende, da hun fortæller om en nyligt afholdt duo koncert med guitaristen Per Møllehøj: ”F.eks. var jeg ude og spille en duokoncert med Per Møllehøj her i sidste uge, hvor det ligesom bare skulle være én guitar og sang […] hvor vi så spiller mit nummer ’In This Life’, […] og det var lige før jeg ikke engang kunne huske teksten […] fordi det normalt er et samspil mellem mig og min guitar, men det er jo bare noget man kan vende sig til". Således mener hun da heller ikke, at hun føler sig anderledes som kunstner, når hun støtter sig til sit instrument og supplerer, at songwriter universet hvor akkompagnement og sang er så nært knyttet blot åbner for nogle andre udtryksmuligheder.
Da jazzstjerner.dk spørger om hvorvidt Mette Juul føler, at hun er afhængig af succes med sin musik i et mere pragmatisk perspektiv, hvor det handler om at få smør på bordet, bliver det hurtigt klart, at hun er en kunstner med dybde og integritet. For sangerinden er det først og fremmest vigtigt, at have hjertet med i arbejdet med musikken, og at det føles godt. Det betyder dog ikke, at hun ser noget galt i, hvis man ønsker at være kommerciel, når bare man har sig selv med og synes det er sjovt. Mette Juul ligner da heller ikke én, der er bekymret for hvad der kommer til at ske med karrieren fremover. Tværtimod udstråler hun stor åbenhed, da snakken falder på hendes musikalske fremtid: "Jeg ønsker at skrive mange flere sange, glæder mig til en masse udfordringer i fremtiden, og håber at komme til at spille mere i udlandet også, det er så sjovt at møde andre kulturer i musikken og så inspirerende. Musikken er så fantastisk favnende. Og så tror jeg også, at jeg har været ude og lege meget mere i nogle forskellige jazzkonstellationer. Der er så meget jeg gerne vil […] og jeg synes der er så mange vidunderlige jazzmusikere, så jeg er bare åben”.
For Mette Juul er det musikken det handler om, også selvom der følger andre ting som booking, koordination af logistik og lignende ting med, særligt, når man som Juul – og vokalist – typisk indtager rollen som solist. Som følge af dette er det også helt naturligt sangerinden selv, der er drivkraften i ”projektet” eller ”brandet” Mette Juul. Og hun giver udtryk for, at det måske netop er, fordi hun har lanceret sig selv som solist, med sine egne sange, at hun ikke højere grad indgår i andres konstellationer. Det er nu ikke lysten, der mangler for som Mette Juul udtrykker det, så ville hun elske at indgå i andres projekter, ligesom hun godt kunne tænke sig at skrive flere sange i samarbejde med andre. Og måske er det netop denne åbenhed, der bedst karakteriserer Mette Juuls musikalske ståsted. For én ting er, at hendes åbenlyse kærlighed for både singer/songwriter genren og jazzen har givet hende et ganske originalt udtryk, men en anden er, at hun fremstår som åben, legelysten, nuanceret og dedikeret kunstner, der ikke behøver at blive rubriceret som andet end netop dette.
Man kan holde sig orienteret om nyheder, koncerter og lignende samt høre musik på Mette Juuls hjemmeside på www.mette-juul.com. En af de kommende koncerter forgår på Monmartre i København den 01.09.2012 og til at bakke sig op har Mette Juul pianisten Nikolaj Hess, bassisten Morten Ramsbøll, trommeikonet Alex Riel og ikke mindst den britiske trompetist Gerard Presencer.
Mette Juul kommer oprindeligt fra Hornsyld i Jylland, og der måtte tages mange skridt fra arbejderbyen til musikerlivet. I første omgang fandt hun vej til musikken gennem sin mor, der sang rigtig meget for datteren. Dengang var tilgangen til musikken præget af leg – der blev bl.a. sunget på volapyksprog og sange, som moderen kendte fra bakkens sangerinder. Selv giver Juul udtryk for, at hun på denne måde fik en meget naturlig tilgang til det at synge uden ambitioner og egentlig kritik – alt sammen i et meget frit univers. Allerede tidligt skrev Juul meget - både digte og historier - og som teenager fik hun nærmest ved en tilfældighed foræret en guitar af en bekendt, hvorefter hun begyndte med sangskrivningen. De tidlige inspirationer tæller bl.a. Ricky Lee Jones samt Tracy Chapman, og i løbet af efterskoletiden er bl.a. Joni Mitchell og jazzen kommet til. Ad omveje, der ikke mindst har budt på en masse skuespil og teater i hhv. London og Svendborg landede hun som 22-årig i København, hvor hun efter et par forsøg kom ind på Rytmisk Musikkonservatorium og dermed endegyldigt slog ind på musikkens vej.
Mette Juul havde egentlig overvejet en plade udelukkende med sine egne sange som opfølger til debutpladen ”Coming In Dark From The Dark”, men et tilfældigt musikalsk møde med den amerikanske trompetist Ambrose Akinmusire under 2010 udgaven af Vallekildestævnet åbnede lige pludselig op for et samarbejde med en af de hotteste instrumentalister på den internationale jazzscene netop nu. Svært at sige nej til, når der - som Juul udtrykker det - var ”noget helt guddommeligt over hans måde at spille på - hans nærvær” og samtidig en god kemi. Udover Akinmusire tæller holdet også svenske Lars Danielsson på bas og cello, Morten Lund på trommer og endelig Nikolaj Hess på klaver. Sidstnævnte indtager også rollen som producer
Mette Juul fortæller, at hun med ”Moon On My Shoulder” har stræbt efter at skabe en mere gennemproduceret plade, uden at hun dog har villet give køb på et levende udtryk og spontaniteten. Samtidig har hun ønsket at producere pladen sammen med en anden og det blev pianisten Nikolaj Hess, der kom til at fungere som musikalsk sparringspartner. Juul udtaler, at det har krævet mod at skabe det musikalske univers, som hendes nye udgivelse bygger på. På den ene side, fordi det har krævet mod at indgå i et samarbejde omkring produktionen (når hun har været vant til at stå med det meste selv) hvor Nikolaj Hess og Juul har leget med mange ideer i fællesskab, og på den anden side, fordi pladens lyd, som Juul selv beskriver den, er ”så skrællet af”. Således giver hun også udtryk for, at det har været vigtigere for hende at ”energien og sammenspillet var der, og at det var levende […] frem for at vokalen skulle lyde perfekt f.eks.”. Selv opfatter Juul ”Moon On My Shoulder” som en "lytteplade”, fordi den er helt nøgen i udtrykket. Der har været mange bevidste valg, der understøtter netop dette – f.eks. er der en del af numrene, hvor vokalen ikke er blevet genindsunget, ligesom der har været fokus på nærvær, enkelthed, plads i de musikalske arrangementer og ikke mindst på valget af selve sangene.
At Mette Juuls ”Moon On My Shoulder” både er et opgør med og en naturlig fortsættelse af udtrykket fra debuten ”Coming In From The Dark” ses på de to forskellige versioner af nummeret ”How Many Hours Must I Travel Alone”, der dukker op på begge udgivelser. Når sangerinden selv fortæller om hvordan og hvorfor nummeret kom med på den seneste udgivelse fornemmer man, at hun er en kunstner, der lægger stor vægt på, at de musikalske valg føles naturlige, ligesom hun tydeligvis er åben over for at lege med musikken og det materiale hun arbejder med. Således giver hun udtryk for hvordan den nyeste version af det omtalte nummer blev til lidt tilfældigt – eller spontant om man vil - i forbindelse med nogle koncerter som gik forud for pladeindspilningen. På mange måder går flere af Juuls udsagn, ideer og visioner omkring tilblivelsen og udformningen af ”Moon On My Shoulder” ganske fint i spænd med jazzens væsen, hvor spontanitet, frihed, leg og ikke mindst nærvær er helt væsentlige grundpiller.
Men Juul har også en tydelig forankring i singer/songwriter universet, som blandt andet kommer til udtryk i sangerindens forhold til sin guitar. Hun udtaler selv, at det først var da hun fik en guitar som 13-årig, at hun fik et fundament at skrive sange over og derved for alvor fik gang i sangskrivningen. Samtidig giver Mette Juul udtryk for, at det er en udfordring for hende at synge netop sine egne sange uden guitaren. Hun illustrerer det selv glimrende, da hun fortæller om en nyligt afholdt duo koncert med guitaristen Per Møllehøj: ”F.eks. var jeg ude og spille en duokoncert med Per Møllehøj her i sidste uge, hvor det ligesom bare skulle være én guitar og sang […] hvor vi så spiller mit nummer ’In This Life’, […] og det var lige før jeg ikke engang kunne huske teksten […] fordi det normalt er et samspil mellem mig og min guitar, men det er jo bare noget man kan vende sig til". Således mener hun da heller ikke, at hun føler sig anderledes som kunstner, når hun støtter sig til sit instrument og supplerer, at songwriter universet hvor akkompagnement og sang er så nært knyttet blot åbner for nogle andre udtryksmuligheder.
Da jazzstjerner.dk spørger om hvorvidt Mette Juul føler, at hun er afhængig af succes med sin musik i et mere pragmatisk perspektiv, hvor det handler om at få smør på bordet, bliver det hurtigt klart, at hun er en kunstner med dybde og integritet. For sangerinden er det først og fremmest vigtigt, at have hjertet med i arbejdet med musikken, og at det føles godt. Det betyder dog ikke, at hun ser noget galt i, hvis man ønsker at være kommerciel, når bare man har sig selv med og synes det er sjovt. Mette Juul ligner da heller ikke én, der er bekymret for hvad der kommer til at ske med karrieren fremover. Tværtimod udstråler hun stor åbenhed, da snakken falder på hendes musikalske fremtid: "Jeg ønsker at skrive mange flere sange, glæder mig til en masse udfordringer i fremtiden, og håber at komme til at spille mere i udlandet også, det er så sjovt at møde andre kulturer i musikken og så inspirerende. Musikken er så fantastisk favnende. Og så tror jeg også, at jeg har været ude og lege meget mere i nogle forskellige jazzkonstellationer. Der er så meget jeg gerne vil […] og jeg synes der er så mange vidunderlige jazzmusikere, så jeg er bare åben”.
For Mette Juul er det musikken det handler om, også selvom der følger andre ting som booking, koordination af logistik og lignende ting med, særligt, når man som Juul – og vokalist – typisk indtager rollen som solist. Som følge af dette er det også helt naturligt sangerinden selv, der er drivkraften i ”projektet” eller ”brandet” Mette Juul. Og hun giver udtryk for, at det måske netop er, fordi hun har lanceret sig selv som solist, med sine egne sange, at hun ikke højere grad indgår i andres konstellationer. Det er nu ikke lysten, der mangler for som Mette Juul udtrykker det, så ville hun elske at indgå i andres projekter, ligesom hun godt kunne tænke sig at skrive flere sange i samarbejde med andre. Og måske er det netop denne åbenhed, der bedst karakteriserer Mette Juuls musikalske ståsted. For én ting er, at hendes åbenlyse kærlighed for både singer/songwriter genren og jazzen har givet hende et ganske originalt udtryk, men en anden er, at hun fremstår som åben, legelysten, nuanceret og dedikeret kunstner, der ikke behøver at blive rubriceret som andet end netop dette.
Man kan holde sig orienteret om nyheder, koncerter og lignende samt høre musik på Mette Juuls hjemmeside på www.mette-juul.com. En af de kommende koncerter forgår på Monmartre i København den 01.09.2012 og til at bakke sig op har Mette Juul pianisten Nikolaj Hess, bassisten Morten Ramsbøll, trommeikonet Alex Riel og ikke mindst den britiske trompetist Gerard Presencer.